Infrarød astronomi, (1. ord af lat. infra 'neden for, neden under', og da. rød, pga. at strålerne ligger i spektret "neden for" de røde stråler), studiet af himmellegemers infrarøde stråling. Det er hovedsagelig relativt kolde legemer, fx røde stjerner, gasskyer og planeter, der derved observeres. Karakteristisk stråling fra molekyler ligger tit i dette bølgelængdeområde, hvorfor legemernes molekylære sammensætning kan studeres (se infrarød spektroskopi).
Da strålingen let absorberes af vanddamp i Jordens atmosfære, er det nemmest at observere fra observatorier med tørt vejr, fx på bjergtoppe, fra specielle fly eller fra rumsatellitter, fx ISO. Strålingen passerer derimod let igennem støvskyer, og skjulte objekter kan da observeres, fx i retning mod Mælkevejssystemets centrum. Infrarød astronomi er en relativt ung videnskabsgren, fordi effektive infrarøde detektorer først blev udviklet i 1960'erne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.