Megalitisk astronomi, forhistorisk astronomi, der med store sten (megalitter) angiver sigtelinjer til astronomisk interessante hændelser i horisonten, fx solopgang ved sommersolhverv. Navnlig den engelske professor A. Thom (1894-1985) har analyseret mange af den slags anlæg, og de synes ofte at sigte mod Solens og Månens vendepunkter i horisonten. Formålet med de astronomiske sigtelinjer har sandsynligvis været kalenderjustering og udpegning af ledestjerner for astronomisk navigation. De fleste anlæg dateres til 4000-1000 f.Kr. Nogle er komplicerede som fx det engelske Stonehenge (kendt for sit sommersolhvervssigt) og den imponerende jættestue Newgrange i Irland, hvis lange gang peger mod midvintersolopgangen. Anlæggene er hyppigst i NV-Europa, men tilsvarende systemer af anden udformning træffes mange andre steder. Et af de ældste findes ved Nabta i egyptisk Sahara.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.