Seeing, (eng. 'syn, observationsforhold', afledn. af see 'se'), i astronomi et mål for, hvor små detaljer der kan ses med et teleskop på et givet observationstidspunkt; seeing sætter den praktiske grænse for et jordbaseret teleskops opløsningsevne. Forværret seeing skyldes lufturo. Ved jævn luftstrømning over et observatorium hele vejen op til toppen af atmosfæren kan seeing ned til et par tiendedele af et buesekund opnås (fx ved Nordisk Optisk Teleskop), mens den ved nætter med stor lufturo i atmosfæren og ved dårligt beliggende observatorier kan være 1-2 buesekunder. Dårlig seeing kan delvis kompenseres vha. aktiv optik og billedbehandling med computere.