Aberration, i astronomi en tilsyneladende ændring af retningen til en stjerne eller planet, som skyldes, at iagttageren bevæger sig i forhold til den. Forskydningen sker i bevægelsens retning. Man oplever en tilsvarende effekt i regnvejr: Selvom regnen falder lodret ned, mens man står stille, kommer dråberne tilsyneladende skråt forfra, når man bevæger sig fremad.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet aberration kommer af latin aberratio af ab- og errare 'fravige, forvilde sig'.
Den årlige aberration blev opdaget af astronomen James Bradley i 1728; den skyldes iagttagerens bevægelse pga. Jordens banebevægelse. Hvis Jordens årlige bane om Solsystemets tyngdepunkt tilnærmes med en cirkel, vil den årlige aberration få en stjerne til at flytte sig rundt i en ellipse med storakse 41″ (1″ = 1/3600°, kaldet et buesekund). Da Jordens bane ikke er præcist cirkulær, følger stjernen ikke ellipsen præcist; afvigelsen er dog højst 0,3″.
Iagttagerens bevægelse pga. Jordens rotation medfører en daglig aberration på højst 0,3″.
For en planet optræder yderligere en aberrationseffekt, fordi den flytter sig i sin bane i løbet af den tid, lyset er om at nå fra planeten til Jorden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.