CCD, (af eng. Charge Coupled Device 'ladningsforbundet anordning'), billeddannende lysdetektor, som anvendes i elektroniske kameraer. CCD består af en siliciumskive, hvori indfaldende lyskvanter (fotoner) frigør elektroner. Skiven er opdelt i indtil flere millioner celler (dioder), der danner en mosaik af billedelementer, hvori elektronerne opsamles. Herved bliver den opsamlede ladning et mål for lysintensiteten på hvert billedelement. Efter endt eksponering omsættes ladningen til et elektrisk signal. Eksponeringstiden afhænger af anvendelsen; i et videokamera er den 1/50 sekund, mens den i astronomisk sammenhæng kan være adskillige timer. Med en følsomhed på ca. 25% er CCD 10-100 gange mere lysøkonomisk end fotografisk film og videorør. CCD er derfor den foretrukne detektor i video- og stillbilledkameraer, idet den høje følsomhed overflødiggør brugen af kunstlys (blitz). Inden for astronomisk forskning, hvor høj lysfølsomhed er vigtig, anvendes specielle CCD med følsomhed på over 90%. Disse CCD'er kan også anvendes ved røntgenfotografering, hvorved bestrålingen af patienten kan reduceres til ca. 1/100.