Cape-observatoriet, astronomisk observatorium i Sydafrika, hvis rødder går tilbage til 1820'erne og anlæggelsen af The Royal Observatory, Cape of Good Hope, som skulle udføre det arbejde med positionsastronomi, som Royal Greenwich Observatory udførte for den nordlige halvkugle. Positionskatalogerne blev brugt i navigationsøjemed. Cape-observatoriet blev drevet af det britiske admiralitet til midten af 1900-t., hvor aktiviteten ved observatoriet blev mere forskningsbetonet, og driften gradvis overgik på sydafrikanske hænder. I midten af 1970'erne blev observatoriet sammenlagt med Republic Observatory i Johannesburg og fik navnet South African Astronomical Observatory).