Dominion Astrophysical Observatory, canadisk center for optisk astronomi ved Victoria i British Columbia; det er specielt kendt for observationer af dobbeltstjerner. Observatoriet råder over to teleskoper med diametre på hhv. 1,2 m og 1,85 m. Det canadiske astronomiske datacenter blev etableret ved observatoriet i 1988.