South African Astronomical Observatory, SAAO, astronomisk observatorium i Sydafrika, der har hovedkvarter i Capetown, mens selve observatoriet ligger i Sutherland, 1800 m.o.h. SAAO har rødder tilbage til 1820'erne og rummer adskillige teleskoper, det største på 1,9 m. SAAO deltager i Whole Earth Telescope, en verdensomspændende sammenslutning af observatorier, som har til formål at skaffe meget lange og ubrudte observationsserier af variable stjerner.

I 2005 tog SAAO det største enkeltteleskop på den sydlige halvkugle i brug. Teleskopet, der kaldes SALT South African Large Telescope, har et 11 m stort sammensat hovedspejl. SALT er udviklet med partnere i Tyskland, Polen, USA, New Zealand og Storbritannien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig