Astrolabium af messing; formentlig fra 1600 og af engelsk eller portugisisk fabrikat. Diameteren er 34 cm og godstykkelsen op til 19 mm, tykkest forneden for at sikre størst mulig ophængningsstabilitet.

.

Astrolabium, astrolab, astronomisk/nautisk instrument til bestemmelse af himmellegemernes højde over horisonten. Astrolabiet kan føres tilbage til antikken; det blev senere videreudviklet i de arabiske lande, hvorfra det i middelalderen kom til Europa.

Faktaboks

Etymologi
Ordet astrolabium er latin, af græsk astrolabon, af græsk astro- og dannelse til lambanein 'tage'.

I sin enkleste, klassiske udgave bestod det af en cirkulær skive med en gradinddelt skala, gennem hvis centrum var fæstnet en drejelig lineal (alhidade) med sigteanordninger nær enderne. Ved måling lod man skiven hænge lodret ned ved sin egen vægt, hvorved lodlinjen gik gennem ophængningspunktet og skivens centrum. Højden af stjernen (evt. Solen), Månen eller planeten kunne derefter aflæses direkte på skalaen. Det arabisk udviklede astrolabium havde udskiftelige skiver med koordinatnet (højde og azimut) svarende til hver sin breddegrad. Over skiven var et drejeligt stjernekort med spidser for himlens klareste stjerner.

Med instrumentet kunne man løse en lang række astronomiske opgaver, og det fik især til søs stor praktisk betydning helt frem til 1700-t.; fx anvendtes det i vid udstrækning på de store opdagelsesrejser. Astrolabiet afløstes som navigationsinstrument af den nøjagtigere sekstant. Om prismeastrolabium, se tidsbestemmelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig