En planetsti er en model af Solsystemet i lille målestok, oftest 1:1 mia. Ideen er at vise planeterne — samt deres måner — og deres afstande til Solen i samme størrelsesforhold og således, at man kan opleve "Solsystemet" under en vandretur.

Den første planetsti i Danmark — i mål 1:1 mia. — blev anlagt 1984-94 af Lemvig Museum. Senere er der anlagt planetstier i eller ved bl.a. Hvidovre, Glamsbjerg, Glejbjerg, Glyngøre, Horsens, Jels, Aalborg og Fjerritslev.

I København findes en meget kort "planetsti" på Axeltorv, hvor planeterne er symboliseret af lige store bronzevaser, skabt af billedhuggeren Mogens Møller.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig