teleskop

Teleskop, (af tele- og -skop, se -skopi), kikkert, optisk instrument, som anvendes til at observere fjerne objekter. Et teleskop består af et objektiv, som modtager lyset fra objektet og danner et billede, der enten kan iagttages gennem et okular eller projiceres direkte ind på en fotografisk film eller elektronisk detektor (se CCD-detektor). Teleskoper anvendes til observationer på Jorden og til astronomiske observationer af himmelobjekter. Betegnelsen kikkert anvendes oftest om små teleskoper.

Der er to hovedtyper af teleskoper: refraktoren, hvor objektivet består af et linsesystem, og reflektoren eller spejlteleskopet, hvor objektivet består af spejle. Da himmelobjekter generelt er lyssvage, konstrueres astronomiske teleskoper med meget store linser eller spejle for at samle mest muligt lys.

Teleskopet blev opfundet omkring 1600 i Nederlandene. Galilei forbedrede konstruktionen og brugte fra 1609 teleskopet til astronomiske observationer. Hans teleskop var en refraktor, der bestod af en enkelt objektivlinse og en spredelinse som okular. Tidlige teleskoper var behæftet med en kraftig farvefejl (kromatisk aberration), som forårsager, at billedet i forskellige farver ikke er sammenfaldende. Med Newtons opfindelse af spejlteleskopet i 1668, hvor objektivlinsen er erstattet af et hulspejl, som ikke giver farvefejl, blev dette problem løst. På den tid var det imidlertid svært at fremstille og vedligeholde spejle med god refleksionsevne. Derfor fik linsekikkerten omkring 1750 en renæssance med opfindelsen af det akromatiske objektiv, som består af to linser af forskelligt glas, der ophæver hinandens farvefejl. Disse såkaldte akromatiske refraktorer blev igennem de næste 150 år bygget med stadig større objektiver kulminerende med Yerkes-refraktoren fra 1897, som er 20 m lang og har en linse med en diameter på 102 cm.

I begyndelsen af 1900-t. lykkedes det at fremstille teleskopspejle af god kvalitet ved vakuum-pådampning af et tyndt aluminiumlag oven på glas. Denne udvikling gjorde det muligt at konstruere teleskoper med stor diameter. Omtrent samtidig udviklede Karl Schwarzschild teorien for billedfejl i teleskoper med to spejle (fx Cassegrain-teleskoper). På basis af denne teori var det muligt at bygge kompakte spejlteleskoper med to hyperbolske spejle, såkaldte Ritchey-Chrétien-teleskoper, som giver skarpe billeder over et billedfelt med en diameter på op til 0,5°. Siden er alle store teleskoper bygget som spejlteleskoper med Schmidt-teleskoper som eneste betydningsfulde undtagelse. Da spejlets facon skal være korrekt inden for en brøkdel af lysets bølgelængde eller ca. ¹/₂₀₀₀ mm for at opnå god billeddannelse, må den glasplade, som spejlet fremstilles af, være meget tyk for at opnå tilstrækkelig stivhed. De største spejlteleskoper bygget med denne klassiske teknik har hovedspejle med diametre på 5-6 m, som er næsten 1 m tykke. Disse teleskoper vejer derfor mere end 500 t.

I 1980'erne udvikledes såkaldt aktiv optik, hvor en computerstyret spejlunderstøtning sørger for at holde et relativt tyndt hovedspejl i korrekt facon uafhængigt af teleskopets orientering (se New Technology Telescope). Med denne teknik er det blevet muligt at konstruere relativt meget lettere og billigere 8-10 m-teleskoper (se Very Large Telescope). Med de amerikanske Keck-teleskoper på 10 m indførtes opdeling af hovedspejlet i et antal segmenter, som gør spejlophængningen meget vanskeligere, men muliggør meget store teleskoper. Introduktionen af computerteknologi til at kontrollere selve optikken i et teleskop har medført, at der i begyndelsen af 2000-t. er planer om at bygge teleskoper med diametre på op til 100 m. Denne generation af nye gigantteleskoper vil blive udstyret med såkaldt adaptiv optik, som kan korrigere for den udtværing af billedet, som varmedis i Jordens atmosfære forårsager. Dermed kan man opnå en billedskarphed svarende til den, man ville kunne opnå fra rummet med et tilsvarende teleskop. Denne udvikling inden for observationel astronomi vil muliggøre direkte observation af planetsystemer omkring andre stjerner inden for en overskuelig tidshorisont. Se også astronomiske instrumenter, radioteleskop og røntgenteleskop.