Astronomiske ure opdeles sædvanligvis i to hovedtyper: dels de nøjagtige observationsure, dels de oftest kunstfærdigt udformede ure med mange funktioner.
astronomiske ure
Astronomiske ure. Så at sige alle Ole Rømers instrumenter gik til grunde ved Københavns brand i 1728. En undtagelse er dog dette præcisionsur til astronomisk brug fra ca. år 1700. Det er forsynet med Rømers våbenskjold. Rømer var en af de første astronomer, som kombinerede pendulure med kikkerter ved stjernepositionsmålinger. Uret har fem funktioner: sekunder, minutter, timer, månefaser og datoer. Uret er desuden det ældste bevarede danske pendulur; privat eje.
Observationsure
Enhver astronomisk observation må have en tilknyttet tidsbestemmelse, da himlen stadig ændrer udseende, dels pga. Jordens rotation, dels pga. specielle egenbevægelser af Solen, Månen og planeterne. I oldtiden anvendtes solure og vandure.
Midt i 1600-tallet blev de mekaniske ure, først konstrueret af Christiaan Huygens, betydelig bedre. Med opfindelsen af kompensationspendulet og mere end hundrede år senere de transportable kronometre var et foreløbigt mål nået.
Da man midt i 1900-tallet begyndte at udnytte kvartskrystallers svingninger, blev nøjagtigheden væsentlig øget. Senere har man i atomure udnyttet atomers (cæsium) udsendelse af elektromagnetisk stråling med uhyre veldefineret frekvens ved overgange mellem visse energitilstande i atomet. Kobler man flere af disse maskiner sammen via et radionet, får man en nøjagtighed, der afslører selv små variationer i Jordens rotation.
Kunsture
Kunsture har ligeledes været bygget siden oldtiden, men navnlig i renæssancen og senere. De udmærker sig i reglen ved at vise mange funktioner; der kan være kalenderskiver og skiver, der viser Solens, Månens og planeternes bevægelser på himlen. Navnlig de store kirkeure er udsmykket med talrige mekaniske figurer, der markerer religiøse tildragelser. I Mellemeuropa er der konstrueret mange særdeles sindrige og kunstnerisk værdifulde ure af denne slags.
På Rosenborg Slot findes et kunstur, der er en formindsket udgave af det store ur fra 1500-tallet i Strasbourgs domkirke. Ole Rømers berømte planetmaskiner, som han konstruerede til den franske konge og brugte i undervisningen af den senere Ludvig 15., kan også regnes som astronomiske ure, selvom de ikke var forsynet med urværk. Maskinerne, der var meget nøjagtige, findes på Rosenborg og kopier af dem på Ole Rømer Museet i Høje Taastrup.
Det store ur i Strasbourg, som også var forbillede for Jens Olsens Verdensur, viser mange funktioner samtidig og med stor nøjagtighed. Store astronomiske kirkeure findes fx i Lunds domkirke, i Lübeck og i Prag, hvor et prægtigt ur pryder det gamle rådhus.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.