Månekalender, kalender baseret på Månens bevægelse over himlen. Med sin foranderlige form er Månen det mest iøjnefaldende himmellegeme, og med sin hastige gang mellem stjernerne tillige velegnet til at udmåle kortere tidsrum. Det er derfor ikke overraskende, at de ældste kalendere, vi kender, er månekalendere, og at det mest påtrængende kalenderproblem består i at forlige Solens og Månens omløb i en og samme kalender.

Fra nymåne til nymåne er der gennemsnitlig lidt mere end 291/2 dag. Derfor må længden af en måne-måned være skiftevis 29 (hul måned) og 30 dage (fuld måned), med en ekstra 30-dages måned med regelmæssige mellemrum. Da 12 sådanne måneder beløber sig til 354 d 8 h 49 m, vil måneåret hurtigt komme ud af trit med solåret, hvilket giver anledning til to forskellige typer månekalender: Den rullende, der ser bort fra solåret, som fx den muslimske kalender, hvis nytårsdag flytter sig 11-12 dage om året i forhold til den gregorianske kalender. Den indskydende, der forsøger at følge årstiderne, som fx den mosaiske kalender, hvor ca. hvert tredje år er skudår med en ekstra måned. Den romerske republiks kalender, som lå til grund for Julius Cæsars reform i 45 f.Kr. og dermed for den nugældende gregorianske, var også oprindelig en månekalender af den indskydende type, men var på et ukendt tidligt tidspunkt stivnet i et mønster, der ligner den julianske og gregorianske.

Se også kalender, måned og år.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig