tidszone

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Tidszonerne på Jorden. Øverst er angivet afvigelsen fra MET (mellemeuropæisk tid), som bl.a. anvendes i Danmark; + betyder, at klokkeslættet er foran MET, −, at det er efter. Nederst er angivet klokkeslættet, når klokken er 12 i Danmark. Mindre lokale afvigelser fra de viste tidszoner kan forekomme. Desuden bevirker anvendelsen af sommertid, der ikke sker samtidig på den nordlige og den sydlige halvkugle, at de faktiske tidsforskelle ofte afviger fra kortet.

tidszone, område på Jorden, hvor klokkeslættet er det samme. På grund af Jordens rotation om sin akse ændrer tidspunktet for Solens kulmination (når den er højest på himlen) sig således, at den kulminerer en time senere for hver 15°, man bevæger sig mod vest. Indtil slutningen af 1800-t. var det almindeligt, at hvert land eller område havde sin egen lokaltid, der ofte var fastlagt som middelsoltiden (jf. middelsol) i landets hovedstad.

I Danmark benyttede man således Københavns middelsoltid som fællestid for hele landet frem til 1894. Dette førte til en mængde tidszoner med umage spring i klokkeslættene. I USA havde man fx ikke mindre end 75 forskellige tidszoner langs en jernbanestrækning fra øst- til vestkysten. For at råde bod på dette forhold blev det ved en international kongres i Washington, D.C. i 1884 besluttet at opdele Jorden i 24 tidszoner, hver med en udstrækning på 15° i geografisk længde svarende til en tidsforskel på en hel time; egl. er der 25 tidszoner, nemlig 23 15° brede og to 7½° brede omkring den 180. breddegrad.

Systemet var blevet foreslået af den canadiske jernbaneingeniør Sandford Fleming (1827-1915) i slutningen af 1870'erne. Af praktiske grunde følger zonegrænserne på land dog som oftest landegrænser eller geografiske strukturer.

Som udgangspunkt for zonetiden valgte man meridianen gennem Greenwich, og hver tidszones normaltid afviger dermed et helt antal timer fra klokkeslættet for Greenwich, UTC (Universal Time, Coordinated = Coordinated Universal Time; tidl. Greenwich Mean Time). Dette begreb benævnes ofte også som zulu-time. Det skyldes en inddeling, hvor hver timezone har et nyt bogstav i østlig retning; således ligger Danmark i zone A og England i zone Z. 

Nogle få områder har officielle tider, der afviger med halve timer fra standardtidszonerne. En yderligere komplikation er sommertid, der ikke indføres samtidig på den nordlige og den sydlige halvkugle; lokaltiden kan derfor afvige inden for samme tidszone.

Datolinjen

Hvis man rejser Jorden rundt og til stadighed stiller sit ur efter den lokale tidszone og samtidig stiller sin kalender en dag frem, hver gang uret viser midnat, vil kalenderen ved hjemkomsten afvige med en dag fra den korrekte dato. Det er derfor nødvendigt at indføre en linje, den internationale datolinje, hvor datoen skifter.

Ved passage fra vest mod øst mindskes datoen med én dag, mens den øges med én ved passage fra øst mod vest. Datolinjen forløber hovedsagelig langs 180°-meridianen midt gennem Stillehavet, men med buer uden om visse øer og sammenhængende landområder.

Linjen har ingen officiel status, og landområder i nærheden af 180° kan selv vælge, på hvilken side de vil ligge. Den hidtil seneste ændring af datolinjen var i 1995, da Kiribati flyttede en del af den så langt mod øst som 150° v.lgd., så hele republikken nu har samme dato.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Tidszonerne på Jorden. Øverst er angivet afvigelsen fra MET (mellemeuropæisk tid), som bl.a. anvendes i Danmark; + betyder, at klokkeslættet er foran MET, −, at det er efter. Nederst er angivet klokkeslættet, når klokken er 12 i Danmark. Mindre lokale afvigelser fra de viste tidszoner kan forekomme. Desuden bevirker anvendelsen af sommertid, der ikke sker samtidig på den nordlige og den sydlige halvkugle, at de faktiske tidsforskelle ofte afviger fra kortet.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+59639862.601.svg (2.28 MB)

Tidszone Tidszonerne på Jorden. Øverst er angivet afvigelsen fra MET (mellemeuropæisk tid), som bl.a. anvendes i Danmark; + betyder, at klokkeslættet er foran MET, −, at det er efter. Nederst er angivet klokkeslættet, når klokken er 12 i Danmark. Mindre lokale afvigelser fra de viste tidszoner kan forekomme. Desuden bevirker anvendelsen af sommertid, der ikke sker samtidig på den nordlige og den sydlige halvkugle, at de faktiske tidsforskelle ofte afviger fra kortet.

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
30/08/2012
Uffe Rasmussen
23/08/2010
Redaktionen
13/10/2009
Oprindelig forfatter
OHEi
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki