tidszone

© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller

Tidszonerne på Jorden. Øverst er angivet afvigelsen fra MET (mellemeuropæisk tid), som bl.a. anvendes i Danmark; + betyder, at klokkeslættet er foran MET, −, at det er efter. Nederst er angivet klokkeslættet, når klokken er 12 i Danmark. Mindre lokale afvigelser fra de viste tidszoner kan forekomme. Desuden bevirker anvendelsen af sommertid, der ikke sker samtidig på den nordlige og den sydlige halvkugle, at de faktiske tidsforskelle ofte afviger fra kortet.

tidszone, område på Jorden, hvor klokkeslættet er det samme. På grund af Jordens rotation om sin akse ændrer tidspunktet for Solens kulmination (når den er højest på himlen) sig således, at den kulminerer en time senere for hver 15°, man bevæger sig mod vest. Indtil slutningen af 1800-t. var det almindeligt, at hvert land eller område havde sin egen lokaltid, der ofte var fastlagt som middelsoltiden (jf. middelsol) i landets hovedstad.

I Danmark benyttede man således Københavns middelsoltid som fællestid for hele landet frem til 1894. Dette førte til en mængde tidszoner med umage spring i klokkeslættene. I USA havde man fx ikke mindre end 75 forskellige tidszoner langs en jernbanestrækning fra øst- til vestkysten. For at råde bod på dette forhold blev det ved en international kongres i Washington, D.C. i 1884 besluttet at opdele Jorden i 24 tidszoner, hver med en udstrækning på 15° i geografisk længde svarende til en tidsforskel på en hel time; egl. er der 25 tidszoner, nemlig 23 15° brede og to 7½° brede omkring den 180. breddegrad.

Systemet var blevet foreslået af den canadiske jernbaneingeniør Sandford Fleming (1827-1915) i slutningen af 1870'erne. Af praktiske grunde følger zonegrænserne på land dog som oftest landegrænser eller geografiske strukturer.

Som udgangspunkt for zonetiden valgte man meridianen gennem Greenwich, og hver tidszones normaltid afviger dermed et helt antal timer fra klokkeslættet for Greenwich, UTC (Universal Time, Coordinated = Coordinated Universal Time; tidl. Greenwich Mean Time). Dette begreb benævnes ofte også som zulu-time. Det skyldes en inddeling, hvor hver timezone har et nyt bogstav i østlig retning; således ligger Danmark i zone A og England i zone Z. 

Nogle få områder har officielle tider, der afviger med halve timer fra standardtidszonerne. En yderligere komplikation er sommertid, der ikke indføres samtidig på den nordlige og den sydlige halvkugle; lokaltiden kan derfor afvige inden for samme tidszone.