Tidsmaskine, hypotetisk maskine til rejser frem og/eller tilbage i tiden; begrebet blev formentlig skabt af H.G. Wells i bogen The Time Machine (1895). Idéen om tidsrejser uden brug af maskiner optræder dog før. I science fiction-litteraturen blev tidsmaskiner hurtigt et af yndlingsemnerne, behandlet af bl.a. Isaac Asimov, Ray Bradbury og Robert A. Heinlein. Af film kan nævnes The Time Machine (1960, genindspillet 2002), Time after Time (1979), Back to the Future 1-3 (1985, 1989 og 1990), Terminator 1-3, Terminator Salvation og Terminator Genisys (1984, 1991, 2003, 2009 og 2015), Timecop (1994) og 12 Monkeys (1995).
Et hyppigt tema, der dog ikke optræder hos Wells, er de paradokser, der kan opstå, hvis en tidsrejsende ændrer fortiden. Det kendteste er bedstefarparadokset: En tidsrejsende rejser tilbage og dræber sin bedstefar, før denne har fået børn, hvorfor den tidsrejsende ikke bliver født. Paradokset forudsætter, at fortiden kan indtræffe to gange: Første gang møder bedstefaderen ikke den tidsrejsende, men anden gang gør han. Dette er imidlertid inkonsistent; et givent tidspunkt indtræffer kun en gang, og en tidsrejsende kan derfor nok påvirke fortiden, men ikke ændre den. Eksistensen af tidsmaskiner ville derfor have store konsekvenser for vores idéer om kausalitet og fri vilje.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.