Terrestriske planeter er de fire indre planeter Merkur, Venus, Jorden og Mars, der alle har en sammensætning, som ligner Jordens; Månen og asteroiderne kan regnes delvis til de terrestriske planeter. De har alle faste overflader bestående af silikatbjergarter, og de har alle (måske på nær Månen) en kerne af jern-nikkel.

Faktaboks

Etymologi
Ordet terrestrisk kommer af latin terrestris, der betyder 'som har forbindelse med jorden'. Det er en afledning af terra, 'jord'.

De terrestriske planeters karakteristika

De terrestriske planeter har tabt det meste af deres oprindelige beholdning af letfordampelige forbindelser, fx brint, helium, kvælstof og metan, tidligt i Solsystemets historie, da Solen begyndte at skinne og gennemgik en ekspansiv fase med stærk solvind.

De terrestriske planeter har i modsætning til de jovianske planeter ikke store systemer af måner; Mars' to små måner, Phobos og Deimos, er senere indfangede asteroider, og Jorden/Månen er nærmest at betragte som en dobbeltplanet pga. Månens store masse.

Årsagen til de manglende måner skal formodentlig også søges i Solens tidlige, stærke solvind.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig