Måne, satellit, større himmellegeme, der kredser om en planet. Både måner og planeter er i modsætning til stjerner, fx Solen, sorte legemer der ikke udsender lys. Måner og planeter kan derfor kun ses når de belyses af stjernen. Måner kan enten være indfangede asteroider som Mars' måner Phobos og Deimos og de yderste af Jupiters måner, eller de kan være dannet i samme proces som moderplaneten som fx Jupiters fire store galileiske måner.

For Jordens måne, se Månen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig