Plutoider, klasse af dværgplaneter som ligger uden for Neptuns bane. Klassificeringen blev indført af IAU i 2008 med Pluto som prototype.

Indtil videre (2011) er blot fire objekter (Pluto, Eris, Makemake og Haumea) blevet officielt anerkendt som plutoider, men det menes, at adskillige andre kendte objekter, måske op imod 70, passer på definitionen. Man regner med, at Solsystemet har omkring 100 plutoider.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig