INMARSAT, International Maritime/Mobile Satellite Organization, international organisation, der etablerer og driver et globalt satellitsystem. Dens i alt ni satellitter (2002) i geostationær bane tilvejebringer global dækning for bl.a. maritime, mobile og aeronautiske teletjenester, radiopejling og nød- og sikkerhedstjenester. INMARSAT har en ny (fjerde) generation af satellitter under konstruktion. Organisationen, der blev privatiseret i 1999, har ca. 80 medlemslande og hovedsæde i London; stiftet 1976.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.