© NASA.Mercury Seven: Forreste række, fra V til H, Wally Schirra, Deke Slayton, John Glenn og Scott Carpenter; bagerste række, Alan Shepard, Gus Grissom og Gordon Cooper.

.

© NASA. Mercury Seven foran en F-106B jetjager. Fra V til H: Scott Carpenter, Gordon Cooper, John Glenn, Gus Grissom, Wally Schirra, Alan Shepard, Deke Slayton.

.

Mercury Seven er betegnelse for den amerikanske rumorganisation NASA's første hold astronauter. Efter Sovjetunionens vellykkede opsendelse af Sputnik 1, ønskede USA at være de første, til at sende en mand i rummet. Præsident Eisenhower sørgede for, at NASA blev oprettet den 1. oktober 1958, og allerede den 9. april 1959 blev Mercury Seven udvalgt.

Udvælgelsen af Mercury Seven

NASA ønskede erfarne testpiloter med mindst 1500 flyvetimer samt uddannelse på bachelorniveau. I januar 1959 gennemgik man papirerne fra 508 mulige kandidater. 110 blev indkaldt til skriftlige prøver og samtaler med psykologer i Washington D.C.

I februar kom 32 til en uges helbredsundersøgelser på Lovelaceklinikken i Albuquerque, New Mexico. 18 bestod prøverne, og efter yderligere udvælgelse præsenterede NASA's administrator T. Keith Glennan de syv for pressen. NASA samarbejdede tæt med pressen for at glorificere Mercury Seven, og magasinet LIFE skrev kontrakter med dem.

De syv astronauters træning

Fra juli 1959 trænede astronauterne i MASTIF-simulatoren (Multi-Axis Spin Test Inertial Facility), der simulerede Mercurykapslens bevægelser om de tre akser. I december 1959 trænede de i vægtløs tilstand om bord på en polstret Convair C-131 "Vomit Comet". Februar 1960 gik med undervisning i rumnavigation ved Morehead Planetarium i North Carolina, og træning i at forlade kapslen uden at drukne – i et bassin ved Langley Research Center i Virginia.

I april 1960 blev de udsat for 15 g i Johnsville-centrifugen i Pennsylvania. I tilfælde af at Mercury nødlandede i en ørken, kom astronauterne på en overlevelsestur i Nevadas ørken.

Gnidninger

Mercury-astronauterne var mindre autoritetstro end de sovjetiske kosmonauter. Ingeniørerne ønskede fuldautomatiske og fjernstyrede rumkapsler. Astronauterne fik indført at de kunne overtage kontrollen over styreraketterne i nødstilfælde; de fik velvoksne instrumentpaneler og større vinduer. Selv navnet "kapsel" brød de sig ikke om, da "kapsler er noget man sluger".

At de første Mercury-flyvninger var ubemandede, eller havde aber om bord, hjalp heller ikke på samarbejdsklimaet. Testpiloten Chuck Yeager, der som den første gennembrød lydmuren i 1947, kaldte spydigt de første astronauter for "Spam in a can" ("kød på dåse").

Alan Bartlett Shepard Jr.

Alan Shepard (1923-1998) var uddannet testpilot fra US Navy (USA's flåde). Den 5. maj 1961 fløj han en suborbital flyvning med Freedom 7 (MercuryRedstone 3), og blev den første amerikaner i rummet. På grund af Ménières sygdom havde han flyveforbud 1963-1969, og den 5. februar 1971 landede han på Månen med Apollo 14.

Virgil Ivan 'Gus' Grissom

Gus Grissom (1926-1967) var uddannet testpilot fra US Air Force (USA's luftvåben). Den 21. juli 1961 fløj han en suborbital flyvning med Liberty Bell 7 (MR-4). Efter landingen blev lugen åbnet for tidligt, så kapslen blev fyldt med havvand, og sank.

Den 23. marts 1965 fløj han som leder af Gemini 3, der var den første bemandede flyvning med Gemini. Under en kommunikationsprøve på rampen den 27. januar 1967 opstod der ildebrand, og alle tre ombordværende på Apollo 1 omkom.

John Herschell Glenn Jr.

John Glenn (1921-2016) var uddannet testpilot fra US Marine Corps (USA's marineinfanteri). Den 20. februar 1962 fløj han en orbital flyvning med Friendship 7 (Mercury Atlas 6), og blev den første amerikaner i kredsløb. Under flyvningen opdagede Glenn at Friendship 7 blev fulgt af ”ildfluer”, der var flager af rim, der kom fra rumkapslen.

Efter tre kredsløb landede Glenn. Glenn blev en nationalhelt, så NASA ville ikke risikere at han omkom på en ny rummission. I 1964 forlod Glenn NASA for at blive politiker. I årene 1974-1999 var han demokratisk senator. Som 77-årig fløj Glenn sin sidste rumflyvning som passager på rumfærgen Discovery den 29.oktober 1998.

Donald Kent 'Deke' Slayton

Deke Slayton (1924-1993) var uddannet testpilot fra USAF. Den 15. marts 1962 skulle han have fløjet med Delta 7 (MA-7) på tre kredsløb. Han fik dog flyveforbud pga. uregelmæssig hjerterytme. I 1972 blev lidelsen nedvurderet, og den 15.juli 1975 fløj han som tredjepilot (docking module pilot) på Apollo-Sojuz-projektet.

Malcolm Scott Carpenter

Scott Carpenter (1925-2013) var uddannet testpilot fra US Navy. Den 24. maj 1962 fløj han en orbital flyvning med Aurora 7 (MA-7), i stedet for Slayton. Carpenter forsøgte at frigøre en ballon, for at måle luftmodstanden i 260 km højde. Han udførte også forsøg med væsker i vægtløs tilstand.

Under flyvningen ødslede Carpenter med styrebrændstoffet, så Aurora 7 landede 460 km fra målet. Han sad allerede i redningsflåden, da opsamlingsholdet nåede frem. Carpenter fik ikke flere rumflyvninger, så han skiftede til at være akvanaut. I august 1965 tilbragte han 30 dage i SEALAB II på 63 m dybde ud for La Jolla, Californien.

Walter Marty Schirra Jr.

Wally Schirra (1923-2007) var uddannet testpilot fra US Navy. Den 3. oktober 1962 fløj han en orbital flyvning med Sigma 7 (MA-8).Den 15. december 1965 fløj han som leder af Gemini 6A, der fløj i formation med Gemini 7.

Den 11. oktober 1967 var Schirra leder af Apollo 7, der var den første bemandede flyvning med Apollo.

Leroy Gordon Cooper

Gordon Cooper (1927-2004) var uddannet testpilot fra USAF. Den 15. maj 1963 fløj han en orbital flyvning med Faith 7 (MA-9). Han gennemførte 22 kredsløb og frigjorde en blinkende mikrosatellit for at afprøve, hvor langt en astronaut kan se i rummet. USA udførte diverse eksplosioner, raketaffyringer, flådemanøvrer osv., for at teste opløsningen fra kredsløb.

Den 21. august 1965 fløj han som leder af Gemini 5, der var en langtidsflyvning på næsten otte dage. Cooper var i 1969 reservekaptajn på Apollo 10, men blev upopulær hos NASA, så han forlod astronautkorpset i 1970.

Mercury Seven i fiktionens verden

Forfatteren Tom Wolfe skrev i 1979 romanen "The Right Stuff" (da. "Kold Marv", 1981) om Chuck Yeager og Mercury Seven. Romanen blev filmatiseret i 1983 med den danske titel "Mænd af den rette støbning" med Scott Glenn, Ed Harris, Dennis Quaid, Sam Shepard, Fred Ward og Chuck Yeager i rollerne.

Eksterne links

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig