Landsat, familie af kommercielle jordobservationssatellitter opsendt af NASA siden 1972. Satellitterne er udstyret med skannere, som kontinuert registrerer refleksionen af lys fra jordoverfladen i dele af det synlige og infrarøde elektromagnetiske spektrum. Informationerne transmitteres som digitale billeder til Jorden og sælges bl.a. til analyser af vegetationsforhold.