Ionmotor, raketmotor, som anvendes til styring af satellitter og fremdrift af rumsonder i det interplanetariske rum. Motoren virker ved, at atomer af fx xenon ioniseres, dvs. bliver elektrisk ladede, og derefter accelereres i et elektrisk felt. Når ionerne har opnået en stor hastighed, neutraliseres de med elektroner fra en elektronkilde og udstødes i modsat retning af den ønskede bevægelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.