Principtegning af Jordens, Månens og Solens indbyrdes positioner ved en total solformørkelse. Kun i totalitetszonen, som er det område på Jorden, der rammes af kerneskyggen, ses en total solformørkelse. I området, hvor halvskyggen rammer, er solformørkelsen partiel. Størrelsesforhold og afstande er stærkt overdrevne.

.

Solformørkelse er et fænomen, der forekommer, når Månen befinder sig mellem Solen og Jorden og helt eller delvis forhindrer, at sollyset når dele af Jorden.

Faktaboks

Også kendt som

eklipse, der kommer af det græske ekleipsis - 'ude­bliven', 'mangel', 'forsvinden'

Man skelner mellem total og delvis solformørkelse. Ved den totale solformørkelse er hele solens skive er dækket af månen, mens kun en del af solskiven er skjult ved delvis solformørkelse.

Den næste delvise solformørkelse, der vil kunne ses fra Danmark, opstår den 29. marts 2025. Først den 25. maj 2142 vil man fra Danmark kunne se en total solformørkelse.

Månens omløbstid og baneplan

Satellitfotografier af Månens skygge, der bevæger sig fra Stillehavet hen over Centralamerika til Atlanterhavet under den totale solformørkelse den 26. februar 1998. Klokkeslættene er angivet i UTC (Coordinated Universal Time). Billederne er taget af den amerikanske geostationære vejrsatellit, GOES-10.

.

Månen bevæger sig rundt om Jorden i en ellipsebane med en synodisk omløbstid (dvs. fra nymåne til nymåne) på 29,53 dage. Samtidig hælder Månens baneplan 5,2° i forhold til ekliptika, som er Jordens baneplan omkring Solen.

Den opstigende og den nedstigende knude

De to punkter, hvor Månen bevæger sig op gennem ekliptika eller ned gennem ekliptika, kaldes hhv. den opstigende og den nedstigende knude. Solformørkelser opstår, når Solen befinder sig i, eller tæt ved, én af disse knuder, samtidig med at det er nymåne (dvs. Solen og Månen er i konjunktion).

Er Solens afstand mindre end 15,4° fra knudepunktet ved nymåne, er der med sikkerhed en solformørkelse; er afstanden større end 18,5°, er der med sikkerhed ingen solformørkelse. Befinder Solen sig mellem disse afstande, kan der i visse tilfælde opstå en solformørkelse afhængigt af Solens, Månens og knudepunktets præcise placeringer i forhold til hinanden.

Totalitetszonen

Bailys perler
Fænomenet Baily's perler ses her ved en solformørkelse observeret fra Wyoming, USA, den 22. august 2017.
Af /Public Domain, via Wikimedia Commons.

Det område af Jorden, der rammes af kerneskyggen ved en total solformørkelse, kaldes totalitetszonen. Den er et op til ca. 300 km bredt, ellipseformet område, som bevæger sig i en bane fra vest mod øst på Jordens overflade. På et givet sted på denne bane iagttages først en delvis fase, så en totalitetsfase og til slut endnu en delvis fase.

Diamantringseffekten

Observerer man en total solformørkelse fra totalitetszonen, kan man ved slutningen af den første delvise fase se den allersidste del af Solen ses som ét lysende punkt; dette kaldes diamantringseffekten. Under visse formørkelser ses de sidste af Solens stråler skinne mellem bjergtoppene på Månens rand; det kan minde om en perlekæde af lyspunkter og kaldes for Bailys perler efter den britiske astronom Francis Baily, der beskrev fænomenet første gang.

Under selve totaliteten, der kan vare i op til 7,5 min, kan Solens korona ses med det blotte øje.

Typer af solformørkelser

Total solformørkelse, 1880
Total solformørkelse fotograferet fra en bjergtop i det nordlige Californien den 11. januar 1880.
Af /Getty Museum Collection.

Da solformørkelser skyldes, at Månens skygge rammer Jorden, er de lokale fænomener og afhænger af, hvor på Jorden man befinder sig. Det er fire typer af solformørkelser:

  • Total solformørkelse
  • Delvis solformørkelse
  • Ringformet solformørkelse
  • Hybrid solformørkelse

Total og delvis solformørkelse

Ringformet solformørkelse
Dette billede af en ringformet solformørkelse er taget fra Albuquerque, New Mexico, USA, den 14. oktober 2023. Fænomenet opstår, når Månen er i apogæum, hvilket vil sige, at den er på det punkt i sin bane, der er længst fra Jordens centrum. Da Månen pga. afstanden synes lille, dækker den ikke hele solen. Havde Månen derimod stået i perigæum - altså på det punkt i sin bane, hvor den er tættest på Jorden - havde den syntes større, og solformørkelsen ville have været total. På engelsk kaldes denne type solformørkelse også 'ring of fire'.
Af //AFP/Ritzau Scanpix.

Befinder Solen sig relativt langt fra knudepunktet, rammer kun halvskyggen Jorden, og man får en delvis solformørkelse. Er Solen tæt på knudepunktet, er der mulighed for en total solformørkelse, hvor hele solskiven er dækket af Månen.

Ringformet solformørkelse

Solens og Månens tilsyneladende størrelse set fra Jorden varierer imidlertid, da deres afstand fra Jorden varierer. Når Månen er fjernest fra Jorden, og Solen samtidig tættest, kan Månen ikke dække Solen fuldstændigt, og formørkelsen vil blive ringformet: Kun den centrale del af solskiven er dækket af Månen. Totale og ringformede formørkelser kaldes under ét centrale.

Hybrid solformørkelse

En total formørkelse, som begynder eller slutter med at være ringformet, kaldes en hybrid solformørkelse. Man vil således opleve en ringformet eller total solformørkelse alt efter, hvor man befinder sig.

Antallet af solformørkelser

Ofte indtræffer total solformørkelse to gange i løbet af et kalenderår; dog er der også år helt uden totale solformørkelser, og der kan forekomme tre, fire, eller i sjældne tilfælde fem om året.

I gennemsnit er der 238 solformørkelser pr. århundrede, hvoraf 84 er delvise, 79 ringformede, 64 totale og 11 hybride (det vil sige, at de er ringformede eller totale, afhængige af hvorfra de observeres). På et givet sted på Jorden går der i gennemsnit 300-400 år mellem hver totale formørkelse.

Totale solformørkelser frem til 2033

Solformørkelse den 9. marts 2016
Montage af 35 fortløbende billeder taget i Palu, Indonesien under solformørkelsen den 9. marts 2016. Fra billedet øverst til venstre til billedet nederst til højre går der ca. to en halv time; den totale formørkelse varede ca. to minutter, og her bliver den hvide korona synlig. Diamantringseffekten ses på de to billedet til venstre og til højre for det helt centrale billede af den totale solformørkelse.
Af //Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Denne liste opregner totale solformørkelser for den tyveårige periode 2013 til 2033. Den næstkommende totale solformørkelse vil den 8. april 2024 være synlig fra dele af Mexico, Nord- og Mellemamerika samt Grønland, Island og mest nordvestligste flig af Storbritannien.

år dato synlig fra
2013* 3. november Atlanterhavet, Centralafrika
2015 20. marts Nordatlanten, Færøerne, Svalbard
2016 9. marts Sydøstasien, Stillehavet
2017 21. august USA
2019 2. juli Stillehavet, Sydamerika
2020 14. december Sydamerika
2021 4. december Antarktis
2023* 20. april Sydøstasien
2024 8. april Mexico, USA, Canada, Grønland
2026 12. august Østgrønland, Island, Atlanterhavet, Spanien
2027 2. august Gibraltar, Nordafrika, Den Arabiske Halvø
2028 22. juli Det Indiske Ocean, Australien, New Zealand
2030 25. november sydlige Afrika, Det Indiske Ocean, Australien
2031 14. november dele af Nord- og Sydamerika, Mellemamerika
2033 30. marts Arktis, Nordamerika, nordligste Asien
*: hybridformørkelse

Kommende solformørkelser i Danmark

Solformørkelse 2025
Næste gang det bliver muligt at se en delvis solformørkelse fra Danmark, vil være den 29. marts 2025. Her ses en visualisering af, hvorfra i verden den vil være synlig. Bemærk, at Danmark ligger i yderzonen af halvskyggen.
Af /Public Domain, via Wikimedia Commons.
Licens: CC BY 4.0

Denne liste opregner de delvise solformørkelser, der inden for de kommende 30 år vil være synlige fra Danmark:

  • 2025: den 29. marts
  • 2026: den 12. august
  • 2027: den 2. august
  • 2029: den 12. juni
  • 2030: den 1. juni
  • 2034: den 20. marts
  • 2036: den 21. august
  • 2037: den 16. januar
  • 2038: den 5. januar
  • 2039: den 21. juni
  • 2048: den 11. juni
  • 2050: den 14. november
  • 2053: den 12. september

Seneste solformørkelser i Danmark

Solformørkelse 2003
85 % solformørkelse fotograferet fra Tåsinge den 31. maj 2003.
Af //Biofoto/Ritzau Scanpix.

Denne liste opregner de delvise solformørkelser, der har været synlige fra Danmark de seneste 20 år:

  • 2003: den 31. maj
  • 2005: den 3. oktober
  • 2006: den 29. marts
  • 2008: den 1. august
  • 2011: den 4. januar
  • 2015: den 20. marts
  • 2021: den 10. juni
  • 2022: den 25. oktober

Formørkelsesår: 346,62 døgn

Månens baneplan ligger ikke stille i forhold til ekliptika, men præcesserer med en periode på 18,6 år. Det betyder, at de to knudepunkter bevæger sig baglæns i forhold til Jordens omløbsretning omkring Solen. Denne baglæns bevægelse af knudepunkterne bevirker, at der kun går 346,62 døgn mellem hver gang, et af knudepunkterne (fx det opstigende) atter ligger i samme retning som Solen. 346,62 døgn kaldes derfor et formørkelsesår.

Sarosperioden

Solformørkelse, 1600-tallet
Et militært angreb planlægges ud fra faser i en solformørkelse. Stik af Paul Fürst (1608-1666).
Af //TOPFOTO/Ritzau Scanpix.

Idet 223 synodiske måneder næsten svarer til 19 formørkelsesår, vil solformørkelser gentages tilnærmelsesvis med denne periode, kaldet en sarosperiode. Sarosperioden har været brugt til at forudsige solformørkelser siden oldtiden, fx af Thales i 585 f.Kr.

Da 223 synodiske måneder ikke udgør et helt antal døgn (men 6585,32 døgn), vil hver ny formørkelse i Sarosperioden dog ikke være synlig fra det samme sted på Jorden, men hver gang være forrykket ca. 120° mod vest (0,32∙360°).

Solformørkelse i oldtid og middelalder

I oldtiden og middelalderen blev solformørkelser (især totale) ofte anset for varsler og kædet sammen med fx slag eller kongers død. Omtaler af solformørkelser giver ofte en mulighed for en præcis datering, da formørkelser med stor nøjagtighed lader sig beregne flere tusinde år tilbage i tiden, og totale formørkelser samtidig er tilpas sjældne til at indsnævre de mulige årstal betydeligt.

De fleste optegnelser fra oldtiden stammer fra Babylonien, Kina og Grækenland; de ældste er fra før 2000 f.v.t.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig