Plejaderne

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

  1. Mytologi
  2. Billeder (1)
Stjernerne i stjernehoben Plejaderne er forholdsvis unge, og resterne af den interstellare gas- og støvsky, de blev dannet af, kan tydeligt ses som en lysende blå tåge. Tågen lyser med reflekteret lys fra stjernerne, og farven skyldes, at blåt lys spredes mere effektivt af de interstellare støvpartikler. Stjernehobens klareste stjerne, Alcyone, ses nær midten. Fotografiet er optaget med teleskop; strålerne, der udgår fra stjernerne, og ringene omkring dem er optiske fænomener, som opstår i teleskopet.

© FOCI

Stjernerne i stjernehoben Plejaderne er forholdsvis unge, og resterne af den interstellare gas- og støvsky, de blev dannet af, kan tydeligt ses som en lysende blå tåge. Tågen lyser med reflekteret lys fra stjernerne, og farven skyldes, at blåt lys spredes mere effektivt af de interstellare støvpartikler. Stjernehobens klareste stjerne, Alcyone, ses nær midten. Fotografiet er optaget med teleskop; strålerne, der udgår fra stjernerne, og ringene omkring dem er optiske fænomener, som opstår i teleskopet.

Plejaderne, (afledt af gr. pleias 'flerhed'), Syvstjernen, åben stjernehob i stjernebilledet Tyren. Med det blotte øje kan seks stjerner ses (under gunstige omstændigheder op til ti), mens astronomiske teleskoper viser ca. 700 stjerner i hoben. Den blev dannet for ca. 100 mio. år siden og befinder sig 415 lysår fra Jorden. Hobens klareste stjerne er Alcyone med størrelsesklassen 2,9. I antikken angav Plejadernes heliakiske opgang i maj høstens og sommerens begyndelse, mens nedgangen i november angav vinterens begyndelse og dermed pløjning, udsæd og skibsfartens ophør. Andre kulturer har på lignende vis brugt Plejaderne som kalender. Se også stjernebilleder.

Mytologi

Plejaderne optræder som stjernebillede hos Homer. Ifølge digteren Hesiod er de i græsk mytologi syv døtre af Atlas og Pleione. Under det næsten enslydende navn peleiaderne 'duerne' indgår de i myten om den store Orion, som jagede flokken, der kun undslap ved at blive forvandlet af Zeus og sat op på stjernehimlen (se katasterisme). Navnene på de enkelte stjernepiger går tilbage til den græske digter Aratos fra Soloi.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel		    Find bøger
på bogpriser.dk		    Studiebøger
på pensum.dk		    E-bøger
hos g.dk

 

Mest læste artikler

  1. Arganolie
  2. Fl
  3. Lv
  4. CERS
  5. C#
  6. borider
  7. TNS Gallup
  8. havmøllepark
  9. sparagmit
  10. ITU

Tags

Rediger tags
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Billeder

Tilføj billede/fil

Mere

© Dette billede må du ...

Stjernerne i stjernehoben Plejaderne er forholdsvis unge, og resterne af den interstellare gas- og støvsky, de blev dannet af, kan tydeligt ses som en lysende blå tåge. Tågen lyser med reflekteret lys fra stjernerne, og farven skyldes, at blåt lys spredes mere effektivt af de interstellare støvpartikler. Stjernehobens klareste stjerne, Alcyone, ses nær midten. Fotografiet er optaget med teleskop; strålerne, der udgår fra stjernerne, og ringene omkring dem er optiske fænomener, som opstår i teleskopet.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Redigering

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
11/08/2010
Ekspert
OJKn
Oprindelige forfattere
CGTor
01/02/2009
OJKn
01/02/2009
© Denne artikel må du ...

Emnetræ

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki