Krabbetågen. Fotografi fra Hale-teleskopet på Mount Palomar.

.

Krabbetågen, M1, NGC 1952, supernovarest i stjernebilledet Tyren. Supernovaeksplosionen blev set både fra Kina og Japan i 1054. Nu ses supernovaresten som et stort, udstrakt objekt, som består af stoffet fra den skal, der oprindelig blev kastet ud af den eksploderende stjerne (se supernova); dertil kommer stoffet, som denne skal har samlet op undervejs. Alt dette stof udsender foruden almindeligt lys også betydelige mængder af stråling i andre bølgelængdeområder, fx radio- og røntgenområdet.

De tilbageblevne dele af den eksploderende stjerne har trukket sig sammen og dannet en pulsar, som udsender lyssignaler med en periode på 0,0331 s. Energien, der udstråles fra Krabbetågen, stammer fra en langsom nedbremsning af pulsarens rotation og overføres til tågen via et kraftigt magnetfelt.

Krabbetågen er synlig i mindre teleskoper på klare nætter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig