Solgitter ved Øresundsforbindelsen.

Overgangsblænding opleves fx ved udkørslen fra en tunnel. Overgangen fra tunnelens kunstlys til dagslyset kan opblødes ved anvendelse af et solgitter. På modellen ses et solgitter anbragt over motorvejen på Øresundsforbindelsens kunstige halvø ved Kastrup.

Solgitter ved Øresundsforbindelsen.
Af .

Blænding er inden for belysning generende eller skadelig virkning på menneskers synsfunktion. Blænding fremkommer, når der inden for synsfeltet findes flader, som er væsentlig lysere end det, øjet betragter. Som hovedregel skelnes der mellem ubehagsblænding og synsnedsættende blænding. Ingen af disse blændingsformer fremkalder ved kunstig belysning varige øjenskader, men kan indeholde en vis ulykkesrisiko.

Ubehagsblænding

Ubehagsblænding, også kaldet refleksblænding, er det ubehag, man fornemmer, når der findes flader med høj lystæthed (luminans) i synsfeltet. I belysningsanlæg vil sådanne flader oftest være armaturer, som ikke i tilstrækkelig grad afskærmer lyskilderne. Ubehagsblænding er stærkt afhængig af synsretningen, og der er meget store forskelle på personers følsomhed over for denne blændingsform. Refleksioner fra blanke eller halvblanke flader, der fx skyldes en forkert arbejdsstilling, kan også forårsage ubehagsblænding.

Synsnedsættende blænding

Synsnedsættende blænding er en nedsættelse af øjets evne til at skelne kontraster i synsfeltet. Den synsnedsættende blænding skyldes i høj grad, at lys, som trænger ind i øjet, spredes over nethinden og lægger et slør over denne. Dette sker, hvis man fx ser på et stearinlys i et mørkt rum, hvorved en tydelig "glorie" omkring flammen bemærkes, eller ved møde med en modkørende bil, der ikke har blændet ned. Synsnedsættende blænding fra en lyskilde er proportional med belysningsstyrken fra lyskilden og tilnærmelsesvis omvendt proportional med kvadratet på vinklen mellem synsretningen og retningen til lyskilden. Den aftager derfor meget hurtigt, når lyskilden fjerner sig fra synsretningen. Moderne belysningsanlæg vil almindeligvis ikke medføre synsnedsættende blænding.

Andre blændingsformer

Andre former for blænding kan være kontrastblænding og overgangsblædning.

Kontrastblænding

Ved kontrastblænding optræder blænding som følge af en for brat overgang mellem lyse og mørke flader, fx ved arbejde på et lysbord i et mørkt lokale.

Overgangsblænding

Overgangsblænding kan optræde ved for bratte overgange mellem svagt- og stærktbelyste områder, fx ved kørsel fra en solbelyst plads ind i en mørk lagerhal. Denne form for blænding er ofte årsag til arbejds- og trafikulykker. Overgangen fra tunnelens kunstlys til dagslyset kan opblødes ved anvendelse af et solgitter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig