synkronmaskine

Synkronmaskine, vekselstrømsmaskine, hvor rotationen sker synkront, dvs. overensstemmende med elforsyningsnettets frekvens. En synkronmaskine består af en rotor med en eller flere magnetiseringsviklinger forsynet med jævnstrøm og en stator med mindst to viklinger. I mindre maskiner kan rotorens viklinger evt. være erstattet af en kraftig permanent magnet. For trefasemaskiner benyttes en vikling pr. fase. Viklingerne på statoren fordeles, så de med en sinusformet vekselspænding skaber et "drejefelt", dvs. et magnetfelt, som roterer med vekselspændingens frekvens. Rotoren vil da følge drejefeltet med en hastighed, der fastlægges af nettets frekvens. Hvis rotoren kun har én magnetiseringsvikling, er der tale om en topolet maskine, hvis omdrejningshastighed ved 50 Hz bliver 50 omdr./s. Hvis rotoren har to viklinger, er maskinen firepolet og har en halvt så stor rotationshastighed. Der findes synkrongeneratorer med et stort antal poler til brug sammen med langsomtløbende vandkraftturbiner.

Når en synkronmaskine anvendes som generator, trækkes rotoren rundt med synkron hastighed. Rotorens magnetiske felt danner da et drejefelt, som inducerer sinusformede spændinger i statoren. Mens synkronmaskiner altid bruges som generatorer på kraftværker over en vis størrelse, er de ikke så udbredte til motordrift, fordi der her findes billigere og mere robuste maskiner. Se også elektriske maskiner.