En elkogeplade er et elektrisk aggregat, som fortrinsvis anvendes til madlavning. I kogeplader til husholdningsbrug anvendes et eller flere varmelegemer. De består af en vikling af tråde eller bånd af modstandsmaterialet chromnikkel, der kan tåle temperaturer op til 1.100 °C, eller legeringer som kanthal, der kan tåle temperaturer op til 1.350 °C. De varmeafgivende modstande isoleres elektrisk med keramiske materialer, og varmelegemerne monteres ofte på en sådan måde, at de er lette at udskifte.

Danske elselskaber gjorde i 1930'erne forsøg på at fremme brugen af elkogeplader og elkomfurer som alternativ til bygas; de blev dog først almindelige i det danske køkken fra slutningen af 1950'erne.

Opbygning af kogeplader

Den plane kogeplade består af en cirkulær støbejernsplade, som på undersiden er forsynet med spiralformede varmeelementer. Tidligere havde disse plader en betydelig masse, og det tog derfor lang tid, inden de nåede op på den ønskede temperatur. Nu anvendes kun lette plader, der med mindre godstykkelse har en væsentlig kortere opvarmningstid. De lette plader har en fordybning i midten, så de ved temperaturændring kan udvide sig og trække sig sammen uden at bule.

Regulering af effekt

Kogeplade med 6 trin
Kogeplade med 6 trin
Af .
Licens: CC BY NC SA 3.0

En kogeplade kan reguleres sin varme, gennem indbygget varmelegemer i kogepladen. En omskifter kobler 3 ens varmelegmer, der kan kobles i serie eller i parallel i at opnå forskellig effekt. En typisk kogeplade på 2.500 W kan på trin 1 give 266 W og 2.424 W på højeste trin.

Effekten i et varmelegme kan beregnes ved Ohms lov: \[P = \frac{U^2}{R}\] hvor P betegner effekten, U betegner spændingen, og R betegner modstanden. Ved at variere modstanden kan der frembringes forskellige effekter.

Andre typer kogeplader

En anden type er glødekogepladen, som består af et rørformet, lukket varmelegeme formet som en spiral. Den har en endnu kortere opvarmningstid end de lette plader. Varmespiralen bliver rødglødende, hvorved varmeafgivelsen hovedsagelig sker som strålevarme. Andre typer er de keramiske kogeplader, hvor der i en plan keramisk plade findes kogesektioner, der afgiver varmen som strålevarme. En keramisk kogeplade er meget robust og let at rengøre.

De nyeste typer er induktionskogeplader, hvor der under en keramisk plade er anbragt en spole, som med vekselstrømmen skaber et varierende magnetfelt, når der er tændt for kogepladen. Ved anvendelse af gryder og pander af elektrisk ledende, magnetisk materiale vil der dannes hvirvelstrømme, der omsættes til varme i materialet. Da aluminium er umagnetisk, kan gryder og pander af dette materiale ikke anvendes på induktionskogeplader.

Specielt til kogning af vand er der fremkommet kedler (kogekander), i hvis bund der er indbygget en dyppekoger. De er energibesparende, fordi vandet omslutter varmelegemet, således at varmetabene til omgivelserne er små. I kaffemaskiner opvarmes vandet af en dyppekoger, og kaffen holdes varm på en kogeplade.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig