• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

elopvarmning

Oprindelig forfatter Rotne Seneste forfatter Redaktionen

elopvarmning, elvarme, anvendes især til rumopvarmning, til varmt brugsvand og i industri og håndværk. Elvarme dannes, når en elektrisk strøm løber gennem en leder med stor modstand. Til rumopvarmning anvendes forskellige apparater. De mest almindelige er elradiatorer, hvorfra varmen afgives som strålevarme og konvektionsvarme, evt. med en indbygget blæser for at øge luftgennemstrømningen. Af andre typer kan nævnes loftvarmeanlæg, hvor der under loftisoleringen, men over loftbeklædningen, anbringes strålevarmeelementer, der består af modstandstråde indlagt i fx plastfolie. Varmen afgives ved varmestråling til gulv, vægge, vinduesflader, inventar og andre faste genstande, som derefter opvarmer rummet. Elvarmepaneler udformes som fodlister og er i modsætning til elradiatorer monteret hele vejen rundt i rummet, hvilket giver en mere ensartet temperaturfordeling. Elvarmekabler anvendes især nedstøbt i badeværelsesgulve (gulvvarme) og til at holde tagrender og nedløbsrør isfri.

Akkumulerende elvarme, hvor varmen "opmagasineres" i fx keramikblokke eller i vand for senere at afgives til rumopvarmning, anvendes kun i ringe omfang i Danmark, men har en vis udbredelse i fx Tyskland. Idéen bag denne opvarmningsform er at udnytte strøm om natten, hvor elbelastningen er mindre end om dagen, og hvor elektriciteten af visse elselskaber sælges til en lavere pris end i dagtimerne.

Installation af elvarmeanlæg er billigere end traditionelle rørbundne opvarmningsanlæg og var derfor meget brugt i 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne, da elektriciteten var billig. Der er siden gennem energipolitikken pålagt elvarmen såvel afgifter som restriktioner, der forbyder installation af elvarme i nybyggeri i områder, der er udlagt til kollektive opvarmningsformer (naturgas og fjernvarme). Elvarme vil dog i fremtiden kunne finde øget anvendelse som supplement til opvarmning fra vedvarende energiformer, specielt solvarme.

I industri og håndværk anvendes elopvarmning i forbindelse med forskellige former for forarbejdning. Til smeltning af metal anvendes bl.a. lysbueovne, hvor opvarmningen sker ved, at der dannes en lysbue mellem metallet og en kulstofelektrode, og højfrekvensovne, hvor metallet anbringes i en keramisk beholder, der omsluttes af en spole. Når spolen gennemløbes af en vekselstrøm, induceres der hvirvelstrømme i metallet, hvorved det opvarmes.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. elopvarmning Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik