Tjernobyl

For mennesker og miljø var havariet i Tjernobyl det hidtil værste på et kernekraftværk. Under den ti dage lange brand steg gas, røg og rester af uranbrændsel mere end 1 km op i atmosfæren, og nedfaldet forårsagede omfattende skader. 31 mennesker omkom umiddelbart som følge af ulykken, og inden for en radius af 30 km blev en stor del af dyre- og plantelivet, bl.a. fyrretræerne i "den røde skov", alvorligt skadet.

Den radioaktive sky blæste med vinden flere tusinde kilometer bort. Hårdest ramt var områder i Centraleuropa, det sydlige Finland og det mellemste Sverige og Norge. I de egne af Nordskandinavien, hvor befolkningen ernærer sig af rendrift, udgjorde nedfaldet af især cæsium-137 en særlig risiko, idet stofferne opsamles på overfladen af laver, der er den væsentligste føde for renerne. Flere hundredtusinder rener og elsdyr måtte aflives i de mest belastede områder.

Efter ulykken har man i Ukraine, Hviderusland og Rusland konstateret mere end 700 tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft hos børn, der indåndede eller indtog radioaktivt jod-131 i 1986 med mælk og andre fødemidler. En øget hyppighed af andre former for kræft eller genetiske skader har derimod ikke kunnet eftervises.

De årlige strålingsdoser til befolkningen i det tidligere USSR var allerede i 2000 lave selv i de stærkest forurenede områder (nogle få millisievert pr. år) og væsentlig mindre end variationen i de årlige strålingsdoser til danskerne fra den naturlige baggrundsstråling.

• miljøulykke
• radioaktivitet (biologi og forurening)
• radioaktivt nedfald