Moderator, (lat. 'den, som holder måde, dæmper', af moderari 'holde måde', af modus 'måde'), materiale, som i termiske kernereaktorer benyttes til at nedbremse (moderere) de hurtige fissionsneutroner. Neutronerne nedbremses ved elastiske sammenstød med lette atomkerner. Som moderator anvendes fortrinsvis let og tungt vand samt grafit.