strålingskilder

Strålingsmiljø

Mennesker og dyr udsættes i dagligdagen for ioniserende stråling, først og fremmest fra naturligt forekommende radioaktive stoffer og fra verdensrummet, men også fra menneskeskabte strålingskilder.

Naturligt forekommende stråling

Radioaktive stoffer findes i undergrunden, i vand, i luft, i byggematerialer og i fødemidler. Det drejer sig bl.a. om kalium-40, uran-238, thorium-232 mfl. samt deres radioaktive henfaldsprodukter. Disse stoffer vil give ydre strålingsdoser (se dosis), og via indånding og føden vil de optages i organismen og således også give indre strålingsdoser. Det strålingsmæssigt mest betydningsfulde stof er luftarten radon, der kan trænge ind i vore boliger fra undergrunden og fra byggematerialer og via indånding give indre strålingsdoser.

Fra rummet rammes Jorden af kosmisk stråling (se også baggrundsstråling), der giver ydre strålingsdoser til mennesket. Den kosmiske stråling vekselvirker med atmosfærens molekyler og danner herved radioaktive stoffer (bl.a. kulstof-14, beryllium-7 og tritium), der når ned til jordoverfladen og kan optages i mennesket.

Medicinsk bestråling

Stråling og radioaktive stoffer benyttes i stor udstrækning af læger ved patientundersøgelser og ved sygdomsbehandling (se nuklearmedicin og strålebehandling). Foruden røntgenstråling anvendes også radioaktive stoffer til nuklearmedicinsk diagnostik af kropsfunktioner. Den gennemsnitlige dosis pr. dansker fra de forskellige undersøgelser er ca. 1 millisievert pr. år (mSv/år). I behandlingen af kræftsygdomme anvendes stråling til at dræbe kræftceller ved bestråling med meget store doser, som fortrinsvis gives til det syge væv, ofte i flere fraktioner.

Erhvervsmæssig bestråling

Radioaktive stoffer og ioniserende stråling anvendes i industrien, på hospitaler og inden for forskningen. De ansatte i disse erhverv bliver derfor udsat for bestråling i deres daglige arbejde. I Danmark er der omkring 10.000 personer, der i deres arbejdsmiljø udsættes for ioniserende stråling. Det drejer sig bl.a. om industriel radiografi og medicinsk anvendelse. Den gennemsnitlige dosis til alle erhvervsmæssigt strålingsudsatte i Danmark er ca. 0,2 mSv/år. Sundhedsstyrelsen har fastsat dosisgrænsen for erhvervsmæssig udsættelse for ioniserende stråling.

Anden menneskeskabt bestråling

Foruden den medicinske og erhvervsmæssige bestråling udsættes vi for en række andre menneskeskabte bestrålinger i vor dagligdag. De stammer fra forbrugsprodukter som fjernsyn, selvlysende ure og måleinstrumenter, røgdetektorer mv. samt fra nedfald (fall-out) fra de atmosfæriske kernevåbenforsøg i 1950'erne og 1960'erne og fra nedfald fra Tjernobyl-ulykken i 1986.

Samlet dosis fra vort strålingsmiljø

De effektive doser i Danmark fra alle kilder ligger i intervallet 2-20 mSv/år. Den største variation findes i doserne fra radon i huse. Den gennemsnitlige effektive dosis til danskeren er ca. 4 mSv/år fra alle kilder. Se også strålingsbiologi.