strålingskilder

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

strålingskilder, kilder, der udsender ioniserende stråling. En strålingskilde kan være kosmisk stråling fra verdensrummet, naturligt forekommende radioaktive stoffer, fx radon i vore huse, eller menneskeskabte radioaktive stoffer, fx cobalt-60. En strålingskilde kan også være et røntgenapparat eller en partikelaccelerator, hvor ladede partikler som elektroner eller protoner accelereres til høje energier og herefter anvendes direkte som partikelstråling. Endelig kan en strålingskilde være en forsøgsreaktor, hvor neutronstrålingen i reaktorkernen kan anvendes til forskellige bestrålingsformål.

Strålingskilder anvendes på hospitaler til røntgenundersøgelser og strålebehandling, i røgalarmer, i industrien til bl.a. røntgenfotografering og strålingssterilisering af udstyr og inden for den fysiske, helsefysiske og biologiske forskning.

Strålingsmiljø

Doser fra strålingsmiljøet i Danmark og i udlandet
naturligt forekommende baggrundsstråling i Danmark (dosis til befolkning)
kilde ydre dosis (mSv pr. år) indre dosis(mSv pr. år)
kosmisk stråling ved jordoverfladen 0,27 0,02
kalium-40 0,12 0,18
uran-238-serien 0,08 0,14
thorium-232-serien 0,13 0,02
radon 2,0
sum 0,6 2,36
medicinsk bestråling af befolkningen i Danmark
kilde ydre dosis (mSv pr. undersøgelse) indre dosis(mSv pr. undersøgelse)
røntgenundersøgelser    
  arme/ben ca. 0,01 -
  lunger ca. 0,1 -
  ryg ca. 1 -
  mave-tarm-kanal ca. 10 -
  hoved (CT-scanning) ca. 1 -
  krop (CT-scanning) ca. 10 -
nuklear-medicinske undersøglser    
  hjerne ca. 5
  lever/milt ca. 1
  knogler ca. 5
  lunger ca. 1
  nyrer ca. 1
  hjerte 5-10
erhvervsmæssig bestråling af ansatte i Danmark og i udlandet
kilde ydre + indre dosis, maks. (mSv pr. år) ydre + indredosis, gnsn.1998 (mSv pr. år)
industriel radiografi 12 1,16
anden industriel anvendelse 5 0,12
medicinsk anvendelse i Danmark    
  røntgendiagnostik-afdelinger 5 0,10
  anden røntgendiagnostik 10 0,13
  nuklearmedicin 15 0,80
  strålingsterapi 5 0,05
Risø 10 0,21
kernekraftværker i udlandet 20  
oparbejdningsanlæg i udlandet 5  
uranminer i udlandet 10  
forbrugsprodukter (dosis til befolkning)
kilde ydre dosis (mSv pr. år) indre dosis(mSv pr. år)
selvlysende armbåndsure sum < 0,001 -
røgdetektorer -
porcelæn (glasur) -
fjernsynsapparater <0,001 -
andre menneskeskabte strålingskilder (dosis til befolkning)
kilde ydre dosis (mSv pr. år) indre dosis(mSv pr. år)
kernevåbennedfald i Danmark    
  i perioden 1960-75 0,1
  i 1998 0,002
Tjernobyl-ulykken    
  i 1986-87 i Danmark 0,02
  i 1989 i Danmark 0,003
kernekraftværker og andre nukleare anlæg i udlandet <0,1-0,3 (langt mindre i Danmark)

Mennesker og dyr udsættes i dagligdagen for ioniserende stråling, først og fremmest fra naturligt forekommende radioaktive stoffer og fra verdensrummet, men også fra menneskeskabte strålingskilder.

Naturligt forekommende stråling

Radioaktive stoffer findes i undergrunden, i vand, i luft, i byggematerialer og i fødemidler. Det drejer sig bl.a. om kalium-40, uran-238, thorium-232 mfl. samt deres radioaktive henfaldsprodukter. Disse stoffer vil give ydre strålingsdoser (se dosis), og via indånding og føden vil de optages i organismen og således også give indre strålingsdoser. Det strålingsmæssigt mest betydningsfulde stof er luftarten radon, der kan trænge ind i vore boliger fra undergrunden og fra byggematerialer og via indånding give indre strålingsdoser.

Fra rummet rammes Jorden af kosmisk stråling (se også baggrundsstråling), der giver ydre strålingsdoser til mennesket. Den kosmiske stråling vekselvirker med atmosfærens molekyler og danner herved radioaktive stoffer (bl.a. kulstof-14, beryllium-7 og tritium), der når ned til jordoverfladen og kan optages i mennesket.

Medicinsk bestråling

Stråling og radioaktive stoffer benyttes i stor udstrækning af læger ved patientundersøgelser og ved sygdomsbehandling (se nuklearmedicin og strålebehandling). Foruden røntgenstråling anvendes også radioaktive stoffer til nuklearmedicinsk diagnostik af kropsfunktioner. Den gennemsnitlige dosis pr. dansker fra de forskellige undersøgelser er ca. 1 millisievert pr. år (mSv/år). I behandlingen af kræftsygdomme anvendes stråling til at dræbe kræftceller ved bestråling med meget store doser, som fortrinsvis gives til det syge væv, ofte i flere fraktioner.

Erhvervsmæssig bestråling

Radioaktive stoffer og ioniserende stråling anvendes i industrien, på hospitaler og inden for forskningen. De ansatte i disse erhverv bliver derfor udsat for bestråling i deres daglige arbejde. I Danmark er der omkring 10.000 personer, der i deres arbejdsmiljø udsættes for ioniserende stråling. Det drejer sig bl.a. om industriel radiografi og medicinsk anvendelse. Den gennemsnitlige dosis til alle erhvervsmæssigt strålingsudsatte i Danmark er ca. 0,2 mSv/år. Sundhedsstyrelsen har fastsat dosisgrænsen for erhvervsmæssig udsættelse for ioniserende stråling.

Anden menneskeskabt bestråling

Foruden den medicinske og erhvervsmæssige bestråling udsættes vi for en række andre menneskeskabte bestrålinger i vor dagligdag. De stammer fra forbrugsprodukter som fjernsyn, selvlysende ure og måleinstrumenter, røgdetektorer mv. samt fra nedfald (fall-out) fra de atmosfæriske kernevåbenforsøg i 1950'erne og 1960'erne og fra nedfald fra Tjernobyl-ulykken i 1986.

Samlet dosis fra vort strålingsmiljø

De effektive doser i Danmark fra alle kilder ligger i intervallet 2-20 mSv/år. Den største variation findes i doserne fra radon i huse. Den gennemsnitlige effektive dosis til danskeren er ca. 4 mSv/år fra alle kilder. Se også strålingsbiologi.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/10/2009
Oprindelig forfatter
PHJ
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki