Lynafleder, beskyttelsesforanstaltning, som har til formål at opfange lynstrømme og lede dem til jord uden om de bygninger eller andre konstruktioner, man ønsker at beskytte. Lynafledere benyttedes tidligere næsten udelukkende til bygninger med brændbart tagmateriale, fx stråtækte bygninger, hvor lynnedslag var hyppig årsag til brande. I dag beskyttes også mange andre slags anlæg, som rager markant op over det omliggende terræn. Det gælder fx moderne vindmøller og antenneanlæg.

Teknisk består en lynafleder af en højtliggende elektrisk leder, som forbindes til jord gennem en nedgravet elektrode med så stor overflade, at der sikres god elektrisk forbindelse til jord. Pga. det elektriske felt omkring lynaflederen vil den tiltrække lyn. Jordelektroden kan bestå af en ledende plade eller et system af metalliske stænger. For antenneanlæg og andre spændingsførende konstruktioner placeret højt over terrænet udformes beskyttelsen vha. en højspændingsafleder, en komponent, som ved meget høj spænding får god elektrisk ledningsevne, men isolerer ved normal spænding. Højspændingsaflederen forbindes til jordelektroden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig