Radar anvender normalt bølgelængder fra ca. 1 cm til 3 m. Denne langbølgede elektromagnetiske stråling dæmpes kun svagt af skyer og nedbør, og radarens uafhængighed af sollys og vejrforhold har betydning for dens mange både civile og militære anvendelser.
Radar er siden 2. Verdenskrig blevet anvendt på skibe og fly til detektion af andre fartøjer for at undgå sammenstød. Samtidig anvendes disse systemer til navigation, idet radarbilledet ofte vil vise landkendinger, kystlinjer samt radarfyr og -bøjer (se radarnavigation).
Civile anvendelser inkluderer ud over luft- og havovervågning vejrradarsystemer til bestemmelse af nedbør, turbulens eller andre atmosfæriske parametre, politiets fartkontroller, kortlægning af havis eller olie på havets overflade og kortlægning af Jordens og andre planeters overflade fra satellitter.
En teknik, der kaldes syntetisk apertur radar (SAR), gør det muligt at optage billeder af Jordens overflade med høj opløsning på trods af den lange bølgelængde sammenlignet med optiske systemer. En SAR benytter en antenne, der er rettet vinkelret ud fra radarplatformen, typisk et fly eller en satellit. For at opnå den gode opløsningsevne er det nødvendigt med en meget lang antenne, flere hundrede meter for et fly og flere kilometer for en satellit. Så lange antenner lader sig vanskeligt realisere, men ved at computerbehandle modtagne signaler fra mange tusinde radarpulser udsendt efter hinanden, mens radaren flytter sig, kan man imitere en udstrakt antenne (såkaldt syntetisk apertur). SAR-optagelser benyttes fx ved kortlægning af havis, olieforurening og skovrydning i tropiske områder. Ved at sammenholde data optaget på forskellige tidspunkter kan man endvidere studere forskydninger i jordoverfladen i forbindelse med jordskælv, vulkanudbrud og minedrift eller hastighedsbestemme bevægelsen af fx gletsjere.
Afstanden fra en satellit til havets overflade kan måles med et radaraltimeter med centimeters nøjagtighed. Da satellitters position kan bestemmes lige så nøjagtigt, kan man efter korrektion for bl.a. tidevand bestemme middelvandstanden med centimeters nøjagtighed. Det bruges til kortlægning af geoiden (middelvandstanden), statisk såvel som dynamisk. Dynamiske ændringer af geoiden kan relateres til bl.a. strøm- og klimatiske forhold (fx El Niño).
Radar har mange militære anvendelser. Farvands- og luftovervågning fra jordbaserede radaranlæg spiller en afgørende rolle i strategisk forsvar og taktisk krigsførelse. Flybaserede radarsystemer kan på stor afstand detektere lavtgående fly, som ikke kan ses af jordbaseret radar pga. Jordens krumning. AWACS-flyene kan således observere al lufttrafik på adskillige hundrede kilometers afstand. JSTARS (eng. Joint Surveillance Target Attack Radar System) er et andet militært system, der anvender SAR til at kortlægge Jordens overflade og detektere bevægelige mål på Jorden. Radarteknikken er endvidere afgørende for den præcision, som findes i moderne våbensystemer.
Et princip kaldet sekundær radar (eng. Air Traffic Control Beacon System) er af stor betydning for kontrol og overvågning af flytrafik. En sender (interrogator) til et sekundært radarsystem er normalt monteret over antennen på en konventionel radar til luftovervågning. Interrogatoren udsender et kodet signal, som modtages af en speciel transponder, som i dag er monteret på alle større fly. Transponderen sender information om fx flyets identifikationskode og højde tilbage til interrogatoren. Da det returnerede signal er elektronisk genereret, kan man opnå et godt signal-støj-forhold selv for små fly og på stor afstand. Modtageantennen til interrogatorsystemet er af en særlig type (monopuls-antenne), der tillader, at retningen til transponderen bestemmes meget præcist. Flyveledere har således adgang til præcise informationer om position, højde og flyidentitet for fly, der er udstyret med en transponder til sekundær radar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.