Høreapparat, elektronisk apparat til lydforstærkning som hjælpemiddel for personer med hørenedsættelse. En forløber for høreapparatet var hørerøret, som var et tragtformet rør (ofte af træ), der fungerede ved akustisk forstærkning, dvs. samme princip, som når man holder en hånd bag øret.
Det elektroniske høreapparat består af en mikrofon, en forstærker og en højttaler (efter hovedtelefon-princippet). I praksis er det et forfinet elektro-akustisk miniaturesystem, hvis lydgengivelse tilpasses den hørehæmmedes individuelle behov. De første høreapparater var på størrelse med en pakke cigaretter; de blev oftest båret på brystet med en miniature-hovedtelefon anbragt i øret. Fra 1970'erne blev der arbejdet intenst på miniaturiseringen af høreapparater, som fx blev indbygget i et (kraftigt) brillestel eller blev anbragt hængende bag øret med alle komponenter i samme enhed. I dag (1997) anvendes høreapparater, der er så små, at de kan anbringes i øret som en øreprop.
De elektro-akustiske problemer med konstruktion af et velfungerende høreapparat er store. Således er systemets mikrofon og højttaler anbragt få millimeter fra hinanden og med meget stor elektrisk forstærkning imellem. Dette kan give anledning til feed-back, som får apparatet til at "hyle". Vha. en indbygget spole kan høreapparatet modtage lyd fra en teleslynge.
Høreapparatet tilpasses hørenedsættelsen med hensyn til frekvens og dynamik (se hi-fi), og moderne apparater har med indbyggede filtre mulighed for omstilling til forskellige akustiske forhold som fx trafikstøj, hjemmefred og selskabskonversation. Høreapparater kan baseres på digital teknik, hvorved signalbehandlingen kan gøres endnu mere raffineret. Det digitale høreapparat kan i modsætning til tidligere typer dynamisk tilpasse sig skiftende lydmæssige omgivelser, hvorved den hørehæmmede oplever lydkvaliteten væsentlig forbedret.
Tilpasning af høreapparatet sker efter lægeundersøgelse og audiometri, almindeligvis på en høreklinik. Forstærkning af talestemmen anses for den vigtigste funktion, men apparatet skal også tage hensyn til de hyppigt forekommende kvalitative ændringer i hørelsen, der fx kan medføre overfølsomhed for kraftig lyd eller behov for speciel forstærkning i diskantområdet. Flere måneders tilvænning kan være påkrævet af hensyn til lydopfattelsen i hjernen og fornemmelsen af et fremmedlegeme i øregangen. Supplerende hørepædagogisk undervisning er som regel nødvendig.
Ved hørenedsættelse på begge ører foretrækkes normalt dobbeltsidig behandling, hvilket resulterer i en bedre forstærkning, skelneevne og retningsbestemmelse end ved énsidig behandling. Ved trommehindeperforation, øregangsinfektion eller manglende øregang kan der benyttes benledningsapparat, som overfører den forstærkede lyd til det indre øre gennem kraniets knogler. En helt speciel type høreapparat anvendes ved cochlea-implantation.
Brug af høreapparat er ofte afgørende for at mindske risikoen for social isolation og tab af livskvalitet. Se også døvhed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.