Pickupen er monteret for enden af en arm. Nålens tryk mod pladen justeres på et kontralod i armens modsatte ende; nåletrykket er normalt 1-3 g.

.

En pickup er på en grammofon en elektromekanisk omsætter af grammofonpladens svungne riller til analoge, elektriske svingninger.

De to former for pickups

Den almindelige pickup bygger på det elektrodynamiske princip, hvor pickupnålen er fastgjort til en svingspole i et magnetfelt (på engelsk moving coil). Pickupnålens mekaniske svingninger ved kontakt med pladerillerne inducerer herved elektriske svingninger i spolen, som derefter forstærkes.

Det omvendte princip, hvor pickupnålen er forbundet til en lille magnet, som bevæges inden i en svingspole, benyttes også (på engelsk moving magnet).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig