Silicium wafer, (eng., 2. ord 'oblat, papirtynd vaffel'), tynd skive af enkrystallinsk silicium, der anvendes som substrat ved fremstilling af elektroniske og optoelektroniske komponenter og integrerede kredse. Topsil Semiconductor Materials A/S i Danmark er en internationalt fremtrædende producent af siliciumenkrystaller og wafers. Se også halvlederteknologi.