Tunneldiode, halvlederdiode, der i et vist spændingsinterval udviser negativ resistans, dvs. at strømmen gennem dioden falder ved voksende spænding. Effekten skyldes tunneleffekten og opnås ved passende dotering af de anvendte halvledermaterialer. Tunneldioder anvendes fx i forstærkerkredsløb.