Bit per sekund, b/s, bit/s eller bps, mål for datatransmissionshastighed, som angiver antallet af binære symboler eller cifre, binary digits (dvs. 0 eller 1), som overføres per sekund. Se også digitalteknologi.

Foranstilles et dekadisk præfiks, er dette en tierpotens, og ikke som vanligt i it-verdenen, en toerpotens; kb/s er således 1000 b/s og Mb/s 1000 gange dette.

Se også baud.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig