En instrumentbus er en databus, der benyttes til datasammenkobling af måleinstrumenter og en computer, så computeren kan kommunikere med instrumenterne. Målingerne kan derved styres af computeren, idet den via bussen kan indstille instrumenternes tilstand, fx udgangssignalernes kurveform og frekvens. Måleresultaterne sendes via bussen tilbage til computeren, der kan lagre, efterregne og vise resultaterne, fx på en skærm eller papir.

Ved at programmere computeren kan man opbygge et fuldautomatisk målesystem, som kan benyttes til fx test af produkter i en elektronikproduktion. Det automatiske målesystem sparer tid og sikrer, at alle måleforløb bliver komplette og ensartede.

En meget anvendt instrumentbus er den såkaldte IEEE-bus, der er navngivet efter den internationale organisation IEEE.

Læs mere i Den Store Danske

  • bus (elektrisk net)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig