Søkabel, oceankabel, undersøisk kommunikationskabel. Det første søkabel var et telegrafkabel, der blev installeret i 1850 over kanalen mellem England og Frankrig. Med oprettelsen af Det Store Nordiske Telegraf-Selskab (se GN Store Nord) i 1869 kom Danmark til at spille en meget aktiv rolle i forbindelse med installation og drift af telegrafkabler. Det første undersøiske telegrafkabel mellem Kina, Japan og Rusland blev således installeret af Store Nordiske i 1872.

Milepæle i udviklingen af søkabler
1851 undersøisk telegrafkabel over Kanalen mellem England og Frankring
1853 telegrafkabel over Storebælt
1866 permanent fungerende telegrafkabel over Atlanterhavet
1872 Det Store Nordiske Telegrafselskab lægger telegrafkabel mellem Hongkong, Shanghai, Nagasaki og Vladivostok
1950 undersøisk telefonkabel med to forstærkere; mellem Key West og Havana
1956 TAT-1. Første telefonkabel over Atlanterhavet; 36 tovejs telefonkanaler
1985 første optiske søkabel i Danmark; over Storebælt
1988 TAT-8. Ottende optiske kabel over Atlanterhavet. 3×280 Mbit/s over 3 fiberpar; samlet kapacitet 8000 digitale tovejs telefonkanaler eller 40.000 ved brug af digital signalbehandling
1993 første optiske søkabel mellem Danmark og Rusland (København–Kingisepp)
1999 TAT-12/13; opgraderet til 20 Gbit/s samlet kapacitet
2001 TAT-14; 640 Gbit/s samlet kapacitet
2016 Cinia C-Lion 1; 1172 km langt optisk søkabel mellem Helsinki og Rostock; 8 fiberpar, samlet kapacitet på 120 Tbit/s

Søkabler til telefoni kom meget senere end telegrafkablerne. Det første transatlantiske telefonkabel, et koaksialkabel, blev installeret i 1956 fra Skotland til Newfoundland med 36 telefonkredsløb (tidligere foregik telefontrafikken via radio, se radiokommunikation). Senere fremkom undersøiske lyslederkabler, hvor Danmark igen var tidligt aktiv, fx ved installation af et kabel over Storebælt i 1985.

Lysledersøkabler er i 2000 helt dominerende. De adskiller sig på en række punkter fra lyslederlandkabler (se telekabler), idet de indeholder færre lysledere, fx kun tre eller fire par for de interkontinentale kablers vedkommende, og de skal kunne modstå større trækstyrker specielt ved installation i dybe oceaner. Når der forekommer indskudte forstærkere, fx for hver 30 eller 50 km, skal de indeholde metalliske ledere til at strømforsyne forstærkerne. Endelig skal søkablerne have kraftigere armering, især på lave vanddybder, så de ikke ødelægges af fiskegrej og ankre. I visse farvande skal de tillige kunne modstå bid fra hajer og andre store fisk.

Lysledersøkabler er blevet en stor kommerciel succes pga. den meget hastige vækst i den internationale datatrafik, ikke mindst over Internettet. Der installeres nye interkontinentale søkabler næsten hvert år og som regel med væsentlig større kapacitet end de foregående. Til telefoni og videokonferencer har kablerne den fordel, at forsinkelsen mellem spørgsmål og svar, fx over Atlanterhavet, kun er ca. 0,05 s, mens den over satellit er 0,5 s med heraf følgende gener.

Søkabler installeres vha. særlige kabelskibe. I kystområder og på moderate vanddybder pløjes kablet ned i havbunden af en undersøisk plov, som fjernstyres fra et skib.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig