Signalbehandling, elektronisk behandling af signaler, fx videobilleder eller måleværdier, hvor disse er udtrykt som elektriske signaler. Ved anvendelse af elektroniske kredsløb, bl.a. filtre og forstærkere med passende egenskaber, kan visse dele af signalerne fremhæves og tilpasses fx visning på et display, og uønskede dele som fx støj kan reduceres eller fjernes. Modulation og demodulation er eksempler på analog signalbehandling, men til langt de fleste anvendelser benyttes digital signalbehandling.