Det globale energiforbrug er stigende og udgør et voksende problem i forhold til klimaet. Energi er en bærende ressource både i produktion, transport og i husholdninger og er derfor en helt central faktor i de store menneskeskabte klimaforandringer. Forbruget af fossile brændsler udgør ¾ af energiforbruget og er fortsat stigende på verdensplan.

Forbruget og fordelingen på de forskellige energikilder og -former ændrer sig løbende. I 2020 svarede det samlede globale energiforbrug til 564 EJ (Exajoule). Heraf blev ca. 31 % blev dækket af olie, 25 % af kul, 23 % af naturgas, 4 % af kernekraft, 6 % af vandkraft og 11 % af andre former for vedvarende energi, inkl. biomasse. Hertil kommer et mørketal for "ikke-kommercielle" brændsler, fx affald eller brænde, der sankes i skove.

Det globale forbrug af fossile brændsler er vokset siden 1850 med nogle få undtagelser, fx efter de to oliekriser i hhv. 1973 og 1979, samt efter den økonomiske krise 2008.

Siden 1950 er forbruget blevet ottedoblet. I perioden 1980 til 2020 er det fordoblet. Der er i begyndelsen af 2020'erne ikke tegn på, at forbruget stagnerer eller falder inden for den nærmeste fremtid.

Forbruget har dog ændret sig fra primært at være kul til en kombination af olie, naturgas, hvor forbruget stiger stærkt. Kul har efter en mindre nedgang siden 2018 nåede et nyt højdepunkt i 2021-22.

Forbruget af vedvarende energi (VE) er ligeledes steget siden 1980. VE udgjorde ca. 13 % af det samlede globale forbrug af primær energi i 2020, hvilket er næsten en fordobling siden 1980. Den grønne omstilling går hurtigst ved produktion af elektricitet, idet VE her udgør ca. 29 %. I og med at fossile brændsler fortsat er stigende, har væksten af VE snarere fungeret som supplement end som erstatning for fossil energi.

Grafen viser den markante samlede stigning i det samlede forbrug og produktion af energi. Samtidig viser fordelingen, at de fossile brændsler - olie, kul og gas - i 2019 fortsat udgør omkring 3/4 af det samlede energiforbrug.
ourworldindata.org.
Licens: CC BY 4.0

Ulige forbrug

Globalt er energien ulige fordelt. Det har store konsekvenser for energiens geopolitik.

Visse områder er meget energirige, men andre områder er nødt til importere. Kul er forholdsvis jævnt fordelt, og i den periode, hvor kul dominerede billedet, var Europa fx en region rig på energi. Det modsatte har været tilfældet, mens olien har været det foretrukne brændsel.

De lande, der har det største energiforbrug pr indbygger i 2021 er Qatar med 657 GJ, Island med 612 GJ, Singapore med 586 GJ og Bahrain med 522 GJ. Islands meget høje forbrug skyldes navnlig landets satsning på produktion af aluminium, der tegner sig for mere end 65 % af det samlede energiforbrug i landet. Hovedparten af energiforbruget er baseret på VE.

Til sammenligning har Danmark et forbrug på 115 GJ. Afrika er det kontinent, hvor energiforbruget er lavest med Den centralafrikanske Republik som det land, hvor forbruget er mindst, ca. 1 GJ pr. indbygger.

Ud over den globale ulighed kan der tillige være store forskelle i energiforbruget i de enkelte lande. Det betegnes ofte som energifattigdom når indbyggere må bruge mere end 10 % af deres indkomst på at holde en passende varme i boligen. Ifølge EU-Kommissionen er 8 % af unionens befolkning ramt af energifattigdom, som skyldes en kombination af lav indkomst, høje energipriser og dårlig energieffektivitet.

Energiresurser

I december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) på COP21 i Paris en klimaaftale – Parisaftalen.

Parisaftalen understregede behovet for at nå net-zero målsætningen i 2050. Den betyder, at klimabelastningen fra fossile brændsler skal være nul. Det er ikke det samme som at brugen af fossile brændsler helt skal ophøre, men fortsat CO2-udslip fra fossile brændsler skal mindst modsvares af udtag af CO2 fra atmosfæren, fx med lagring af CO2 i undergrunden.

Med beslutningen om at udfase brugen af fossile brændsler har den historiske praksis med at beregne reserverne af olie, naturgas og kul i forhold til den aktuelle produktion tabt i betydning. Imidlertid vil der med den aktuelle produktion være reserver til mindst 60 år for olie, mindst 100 år for naturgas, og længere for kul. Der er uenighed om, hvorvidt olieproduktionen har nået sit højdepunkt (peak oil theory), bl.a. fordi store olieproducenter er tilbageholdende med oplysninger om lokaliserede reserver. Hvis net-zero målet nås i 2050 vil forbruget af olie og de andre fossile brændsler kunne strække sig over en betydelig længere årrække.

Transport af brændsler

Fossile brændsler kan både transporteres og lagres. Derfor er brugen af dem i produktion, transport eller bolig ikke afhængig af, at brændslerne er til stede i den nære omegn. De fossile brændsler transporteres således ofte over store afstande, der medvirker til at mindske den ulige fordeling under normale forhold. Fordi det er en væske, er navnlig olie let at håndtere, enten i store olietankskibe eller i rørledninger. Derfor er større olieforekomster økonomisk interessante næsten uanset deres geografiske beliggenhed.

På det punkt adskiller olien sig fra kul og naturgas, hvor transportnettet ofte kræver store investeringer, hvilket kan udelukke en udnyttelse. Kun ca. 17 % af forbruget af kul transporteres internationalt.

Naturgas i rørledninger transporteres nationalt eller interregionalt. Naturgasnettet i Europa, der bygger på forsyninger med gas fra Rusland (bl.a. fra Sibirien), Nordsøen og Nordafrika, er udbygget kraftigt siden 1970’erne, og nettet fra Canada til USA er ligeledes omfangsrigt.

Flydende naturgas, LNG, har givet mulighed for international transport af naturgas, fx fra USA (skifergas) eller fra Qatar til Europa. Den er taget til i 2022 bl.a. pga krigen mellem Rusland og Ukraine og de europæiske landes ønske om at reducere afhængigheden af gas importeret fra Rusland.

Energisikkerhed

Energisikkerhed forbindes oftest med sikre forsyninger, dvs. at forsyningen er robust med konstante forsyninger til en overkommelig pris (IEA’s definition). Adgang til energi er ikke kun afgørende i forhold til at basale behov kan imødekommes, fx mad, lys, vand og sundhed, men er også en forudsætning for økonomisk vækst og politisk stabilitet.

Energi og klima

Energiforsyning er også forbundet med negative forhold og herunder ikke mindst miljø- og klimapåvirkning i form af drivhusgasser. Her er de fossile brændsler det største problem, idet omkring 90 % af de globale udledninger af CO2 kommer fra fossile brændsler og industriproduktion. Vedvarende energi og atomkraft udleder meget begrænsede mængder CO2 (afhængig af opgørelsesmetode). FN’s klimamålsætninger omhandler derfor i høj grad reduktion af brugen af fossile brændsler.

Grøn omstilling

Forbruget af VE er globalt set stigende, men overordnet set dækker stigningen ved starten af 2020'erne ikke mere end væksten i det samlede forbrug af energi. VE snarere supplerer end erstatter de fossile brændsler. Der er forskellige holdninger til, hvordan der i stedet kan ske en reel overgang til vedvarende energi for at nå net-zero målet i 2050.

Eksperter i energiplanlægning har fremført, at den relevante teknologi til en gennemgribende omlægning til vedvarende energisystemer allerede er til stede. Andre forskere peger på, at omstillingen ikke kun kan bygge på teknologisk omlægning, men må omfatte faktorer som livsstil og den måde energi bliver brugt i de forskellige dele af verden.

Læs videre i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig