Ljungström-forvarmer, kontinuert virkende varmeveksler udviklet af Fredrik Ljungström i 1922. Det er en meget kompakt varmeveksler med et lavt trykfald, som gør den velegnet til varmeudveksling mellem gasser. Den består af en roterende skive af et porøst materiale, der skiftevis opvarmes af den varme gas og afkøles af den kolde gas. Ved passende valg af varmevekslermateriale kan forvarmeren også overføre fugt.