Akustisk kølemaskine, blev opfundet i beg. af 1980'erne af en gruppe fysikere på Los Alamos National Laboratory i USA. Den akustiske kølemaskines virkemåde beror på den termoakustiske effekt. I et rør, som er åbent i den ene ende, frembringes en stående akustisk svingning (lydbølge) af en kraftig højttaler. Hvis der på et passende sted i røret placeres en stak parallelle plader, vil der opstå en temperaturforskel mellem de to ender af pladestakken. Årsagen hertil er, at der samtidig med den vekselvise fortætning og fortynding af gassen i røret vil forekomme små temperaturændringer, en stigning under fortætningen og et fald under fortyndingen. I et tomt rør vil temperaturer blot svinge omkring en konstant middeltemperatur, men når gassen er i kontakt med en fast væg, vil de små forskydninger af gassen, der ledsager tryk- og temperatursvingningerne, bevirke, at der opstår en temperaturgradient langs stakken. Varmevekslere, bestående af tætsiddende kobberlameller for hver ende af pladestakken, transporterer varme til den kolde ende og fra den varme ende af stakken. Holdes den varme ende nær omgivelsernes temperatur, har man en kølemaskine. Er det derimod den kolde ende, som befinder sig ved eller over omgivelsernes temperatur, er der tale om en varmepumpe. Den akustiske kølemaskine er endnu ikke (2007) genstand for kommerciel udnyttelse.