blæsebælg

Blæsebælg, det simpleste mekaniske apparat til at frembringe en retningsbestemt luftstrøm. Blæsebælgen kan bestå af en lædersæk, som pumpes med hånden (jf. sækkepiben), men er normalt opbygget som en stabil konstruktion, hvor lædersækken er fæstnet til to eller tre plader af træ. Når pladerne fjernes fra hinanden, suges luft ind gennem en ventil, der åbner indad, og når pladerne igen presses mod hinanden, stødes luften ud gennem vindpiben. Piben rettes mod ovnens form, et hul i ovnvæggen, som står i forbindelse med ovnens indre. Når blæsebælgen benyttes ved en esse eller et åbent ildsted, kan den beskyttes mod strålevarmen ved en avlssten, dvs. en mursten eller fedtsten med et hul.

Blæsebælge blev i oldtid og middelalder ofte opstillet parvis, hvorved man opnåede en jævn luftstrøm. Små blæsebælge betjentes ved håndkraft, større bælge blev trampet. Fra ca. 1200 blev det almindeligt at lade jernværkernes store bælge drive af vandmøller. I visse perioder og lande (Centralafrika, Kina) har blæsebælgen været opbygget som en cylinderblæser med virkningsmåde omtrent som en cykelpumpe. En række musikinstrumenter, fra sækkepiben til orglet, er afhængige af en tvungen blæst, og blæsebælgen har i denne sammenhæng fået specielle udformninger.