Ovn (Industriovne - Ovnenes biprodukter), I forbindelse med mange anlæg skabes der store mængder affald dels i fast form, dels som røg og gas. Fra metallurgiske ovne kommer slagger, fra aluminiumovne rødslam, og fra hærdeovne komplekse salte. Røgpartiklerne udskilles i cykloner og elektrofiltre. I visse tilfælde kan flyveasken udnyttes, fx i cementproduktionen. Gassen kan vaskes for bl.a. svovldioxid, men det bedste er at styre forbrændingen, så gassen indeholder et minimum af miljøskadelige stoffer. Gigtgassen fra højovne kan anvendes som brændstof i motorer.