stoppeevne

stoppeevne, inden for fysik mål for et stofs evne til at bremse en atomar partikel, som passerer gennem det. Stoppeevnen, der måles som energitab pr. vejlængde, skyldes en række processer, hvis bidrag afhænger af partiklens elektriske ladning, dens masse og hastighed samt stoppemediets egenskaber, især dets tæthed og elektronstruktur. For hurtige, ladede partikler som elektroner og ioner overføres hovedparten af energien ved ionisering af stoppemediet. Denne proces udnyttes bl.a. til at synliggøre partikelspor (se tågekammer og boblekammer).

Teorien for stoppeevne blev grundlagt af Niels Bohr i 1913, og danske fysikere har siden da givet væsentlige bidrag til dens videre udvikling, ligesom præcisionsmålinger er foretaget på Forskningscenter Risø siden 1965. Nøjagtige værdier for stoppeevne har betydning bl.a. for analyse af kerne- og partikelfysiske målinger, for strålebehandling, for materialeanalyse med partikelstråler og for alle former for strålingseffekter i stof.