Uelastisk stød, i fysik stød mellem to partikler, hvor den kinetiske energi ikke er bevaret. Støder fx en stålkugle lige og centralt mod en identisk stålkugle i hvile, bevæger kuglerne sig efter stødet med en samlet kinetisk energi på 98% af den oprindelige. Stødet bevarer således næsten kinetisk energi. Er kuglerne derimod af bly, er den samlede kinetiske energi efter stødet kun 52% af den oprindelige, idet resten er omsat til indre energi (varme) i kuglerne.

Et stød bevarer partiklernes samlede impuls og totale energi. Men da energien efter stødet kan bestå af såvel kinetisk som indre energi, er kinetisk energi alene ikke nødvendigvis bevaret. Forskellen Q = Ek′−Ek mellem den samlede kinetiske energi efter stødet (Ek′) og før stødet (Ek) kaldes processens Q-værdi, som ændrer partiklernes indre energi.

På atomart niveau forekommer uelastiske stød meget ofte. Således har de fleste kemiske reaktioner karakter af uelastiske stød, idet fx to molekyler i termisk bevægelse støder sammen og danner et tredje. Eksemplet understreger, at partiklerne efter stødet ikke nødvendigvis er identiske med de oprindelige. Et andet eksempel er en kernereaktion mellem en deuteron, som består af en proton og en neutron, og en anden atomkerne. Ved stødet kan neutronen indfanges i atomkernen, hvis indre energi derved ændres, mens protonen fortsætter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig