Raman-effekt, (efter C.V. Raman), lysspredning, hvor lyset ændrer sin frekvens gennem vekselvirkning med stof. Raman-effekt kan beskrives som fotoner, der kolliderer med molekyler og herved udveksler energi med de indre, molekylære bevægelsestilstande (vibration og rotation). Udveksling af energien E fører pga. kravet om energibevarelse til, at fotonens frekvens ændres med størrelsen E/h, hvor h er Plancks konstant. Spredt stråling, hvis frekvens er reduceret, betegnes Stokes-stråling, mens stråling, hvis frekvens er forøget, betegnes anti-Stokes-stråling.

I Raman-spektroskopi sendes lys med en veldefineret frekvens fra en spektrallampe eller en laser ind mod molekylerne. Frekvensfordelingen af det spredte lys, Raman-spektret, giver herefter detaljerede oplysninger om molekylernes energitilstande og dermed om deres struktur og de kræfter, der binder atomerne sammen. I faste stoffer er Raman-effekt knyttet til lysspredning på lokaliserede urenheder eller på fononer, der er de kvantiserede, elastiske svingninger i stoffet. Med korte lyspulser giver metoden indblik i kemiske og biologiske reaktionsprocesser. Raman-spektroskopi med flerfarvet lys har høj følsomhed og benyttes bl.a. til at bestemme temperaturer og kemiske forbindelser i flammer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig